Kampagne crowdfunding

Når jeg arbejder med virksomheder, der gerne vil igang med crowdfunding, fortæller jeg altid om de 4 hvorfor’er i crowdfunding.

De handler kort og godt om, hvordan man laver kampagne-materiale, der rent faktisk virker, og som konverterer kiggere til købere. Jeg anbefaler særligt at arbejde ud fra denne ’model’, når man skal udtænke script til sin kampagne-video. 

(Som skrevet i denne blog, så opnår kampagner med video i gennemsnit 105% mere funding, end dem der ikke har video – så lav en video!)

Hvorfor mig?

Hvorfor skal jeg som backer støtte din kampagne? Hvorfor er det relevant for mig? Tal ind i de værdier og kvaliteter, som din målgruppe går op i. Tal ind i den problemstilling dit produkt løser for din backer. Se eks. denne kampagne af Genusee hvor genbrug og miljø er centrale værdier.

Hvorfor dig?

Hvorfor skal jeg støtte lige netop dig? I crowdfunding vil folk gerne vide, hvem de støtter. Undersøgelser viser, at mange backers netop støtter kampagner, fordi de gerne vil støtte op om iværksættere og gode idéer.

Du skal derfor tænke over at fremstå autentisk og troværdig. Sørg for at hav din personlighed med i din video og i din kampagne generelt.

Hvorfor det?

Hvorfor skal jeg købe lige netop dit produkt? Hvad kan det, som eksisterende løsninger ikke kan? I din video skal du fremhæve, hvilke egenskaber der gør, at dit produkt skiller sig ud – og som gør at din backer bare skal have fingrende i det. Tjek eks. MATE’s kampagne ud, hvor de demonstrerer præcis hvordan deres cykel er anderledes end alle andre.

Hvorfor nu?

Skab ‘sense of urgency’. Gør det klart for backers, at det er nu, de skal hoppe på med rejsen. Det forsigtige i dem siger nemlig, at de skal vente med at købe, til du har bevist, at du rent faktisk kan levere det, du lover.

For at hjælpe dem på vej til købsknappen, er det en rigtig god idé at give en betydelig rabat i din crowdfunding-kampagne. Gør det klart at normalprisen kommer til at ligge X% højere, så snart kampagnen er ovre.

Du kan derudover også involvere dine backers i beslutninger omkring produktet, og dermed konvertere nogle af tvivlerne til backers, fordi de gerne vil være med i det community, der opstår omkring dit produkt.

Mange kampagne-ejere lader eksempelvis deres backers:

  • stemme om hvilke farver produktet skal produceres i
  • komme med forslag til navne til variationer af produktet
  • få adgang til en eksklusiv Facebook-gruppe kun for backers

Egentlig OK simpelt ik’? Når du har styr på de 4 hvorfor’er, så har du et ret godt fundament for udarbejdelsen af dit kampagne-materiale. Og uanset om du er til crowdfunding eller ej, så vil jeg godt vædde med, at den her øvelse kunne gå hen og blive ret så værdigivende for din forretning 🙂

Kunne du lide bloggen? Så skriv dig op til nyhedsbrevet, hvor emnet crowdfunding bliver vendt og drejet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *