3 gode råd til donations-baseret crowdfunding
I dette blogindlæg får du svaret på, hvordan du kan bruge donationsbaseret crowdfunding til at samle ind til gode formål – og hvilke faldgruber du for alt i verden bør undgå, når du overvejer denne form for crowdfunding.
Lad os springe ud i det:
Hvad er donationsbaseret crowdfunding?
I donations-baseret crowdfunding indsamler en forening eller en NGO ind til et godt formål. I USA kan privatpersoner samle ind til dyre operationer via donations-kampagner, men det er sjældent i Danmark.
Hele præmissen for donations-baserede kampagner er, at individer støtter et formål eller et projekt uden forventning om at modtage noget retur (i modsætning til de tre andre former for crowdfunding, som du kan læse mere om her (Link til de fire former for crowdfunding).
I Danmark er donations-baseret crowdfunding ikke stort, men det betyder ikke, at det er umuligt at lave en god kampagne. Der er bare nogle faldgruber, man bør undgå.
Derfor får du her 3 gode råd til donations-baseret crowdfunding:
1. Kombiner det digitale med et fysisk event
At crowdfunding foregår online er både godt og skidt. Det er selvfølgelig godt, fordi man kan nå meget bredt ud, men det har også den udfordring, at der ikke er noget hastværk for dem, der skal bakke op om kampagnen – de kan altid bare gøre det senere.
Derfor skal du kombinere de digitale muligheder med et fysisk event – kort sagt noget, der foregår ude i virkeligheden.
Et eksempel er ALS Ice Bucket Challenge, som gik viralt i 2014. Formålet var at skabe opmærksomhed om nervesygdommen ALS. Organisationen ALS Association opfordrede folk til enten at støtte deres kampagne eller hælde en spand isvand udover sig selv – de fleste gjorde begge dele. Ikke desto mindre gik denne her udfordring viralt, og det gav en masse opmærksomhed og donationer til kampagnen. Nye tal fra ALS Association viser, at på grund af Ice Bucket Challenge i 2014 kunne støtten til ALS-relateret forskning blive støttet med 187 % flere midler årligt end før, kampagnen gik viralt.
Et andet eksempel er Stig Tøftings mildt sagt lange gåtur på 167 km i marts 2021, efter han tabte et væddemål på sociale medier. Det resulterede i en indsamling for Børnecancerfonden & KidsAids, og fordi Stig Tøfting gik denne her lange rute, kom der en masse opmærksomhed og donationer til indsamlingen.
Pointen er, at en donations-baseret crowdfunding-kampagne med fordel kan kobles til et fysisk event eller andet, folk kan følge med i. Det gør kampagnen mere håndgribelig, giver ofte reaktioner og øger sandsynligheden for at få folk til at handle på dit budskab nu.
2. Vær fuldstændig transparent
Ja, nu sidder du og tænker: ”Det ved jeg da godt.”
Og det ved jeg, du gør. Men dette råd er alligevel taget med som en reminder om, at der findes nogle rigtig ærgerlige historier inden for donations-baseret crowdfunding, som gør, at dette punkt er utrolig vigtigt.
En af de der ærgerlige historier er den her: En kampagne blev i 2018 oprettet på amerikanske GoFundMe med historien om, at en ung pige blev reddet af en hjemløs mand, da hun løb tør for benzin. Den hjemløse gav sine sidste 20 dollars til den unge kvinde, så hun kunne købe benzin og komme hjem.
Efterfølgende oprettede den unge kvinde og hendes kæreste GoFundMe-kampagnen for at samle penge ind til den hjemløse mand som tak for hans barmhjertige handling.
Det viste sig senere hen, at det eneste sande ved historien var, at manden på billedet var hjemløs. Resten af historien var opdigtet for at vække sympati hos folk. Det hele kom frem, da den hjemløse mand ikke fik den del af pengene, som de tre parter havde aftalt. Det unge par havde i stedet beholdt størstedelen selv.
Det er historier som denne, der gør nogle folk skeptiske over for donationsbaseret crowdfunding. Forståeligt nok. Derfor: Vis præcis, hvad pengene går til, og hvordan fordelingen ser ud.
Folk er ikke interesserede i at støtte løn og marketingaktiviteter – de vil støtte forandring.
En rigtig god måde at gøre det på, er ved at beskrive, hvad en donation er lig med. Se dette eksempel.
En så præcis beskrivelse af en donations-forandring giver flere bidrag, fordi folk kan forholde sig til, hvordan deres penge bliver brugt.
Husk også efter kampagnen at vise forandringen, I har skabt, og processen undervejs.
3. Brug SMART-modellen til at skærpe din kampagne
SMART-modellen er god at bruge, når du skal lave et kvalitetstjek på din kampagne – og ikke mindst beskrivelsen af kampagnen, som skal være kort og to-the-point.
SMART står sjovt nok for forbogstaverne i de 5 principper for kampagnen:
- Specific: Hvad er det specifikke mål med kampagnen? Undgå fluffy sætninger, som folk ikke kan forstå.
- Measurable: Hvordan kan vi måle effekten af kampagnen? Her handler det om, at folk skal føle, at deres bidrag rykker noget (fx 125 dollars = sportsaktiviteter og alle måltider til 1 barn i 6 uger).
- Achievable: Finansieringsmålet for kampagnen skal være realistisk. Folk støtter sjældent kampagner, de selv vurderer, ikke kommer i mål (Læs mere om, hvordan du sætter det rigtige finansieringsmål LINK)
- Relevant: Hvorfor er projektet relevant nu? Det kan være, at projektet taler ind i en problemstilling, der er aktuel for tiden.
- Time-based: Hvor lang tid varer kampagnen? Ganske enkelt så folk ved, hvornår de kan støtte og følge med.
Eksempel på SMART-modellen:
”Vi håber på at rejse 25.000 kr. over de næste tre uger til at bygge 100 senge i isolerede shelters til hjemløse. Vi har brug for pengene nu, så vi kan nå at bygge sengene, inden den kolde vinter melder sig.”
Med SMART-modellen sikrer du altså, at du får alle de nødvendige informationer med, når du kommunikerer i og omkring din kampagne.
Det var 3 gode råd til at lykkes med donations-baseret crowdfunding.
Husk på, at donations-baseret crowdfunding er med hjertet i centrum. Derfor henvender det sig som hovedregel ikke godt til virksomheder – for her er profit i langt højere grad i fokus. Læs mere om de fire typer crowdfunding her.
