fbpx
4 former crowdfunding

Alt du skal vide om de 4 former for crowdfunding
(inkl. eksempler)

Når du hører ordet ’crowdfunding’, tænker du sandsynligvis på reward-baseret crowdfunding.

Altså den form for crowdfunding, hvor du kører en kampagne og derefter giver en belønning til dem, der har støttet kampagnen – typisk i form af dit produkt.

Men dette er faktisk kun en ud af fire forskellige former for crowdfunding.

De 4 forskellige former for crowdfunding er:

1) Donationsbaseret crowdfunding

2) Reward-baseret crowdfunding

3) Crowdlending

4) Equity-crowdfunding

Hvorfor er det vigtigt at kende de fire?

Fordi denne viden gør det muligt for dig at lave den helt rigtige kampagne til din type af virksomhed og produkt. Derudover blander folk ofte de fire typer sammen, og det er noget rod, for så forventer deres støtter måske noget andet end det, de får.

Når du har læst dette blogindlæg, ved du, hvad der definerer de 4 forskellige former for crowdfunding. Du undgår at blande dem sammen (så du ikke kommer til at forvirre dem, der støtter dit projekt). Og så bliver du mere bevidst om, hvad der passer bedst til din forretning.

Hent en kop kaffe, for her kommer den grundige forklaring – jeg kalder jo ikke dette indlæg for ’alt du skal vide’ for ingenting 🙂

Lad os allerførst kigge på, hvordan de 4 former for crowdfunding hænger sammen:

Hvordan hænger de 4 former for crowdfunding sammen?

Forestil dig en trappe på fire trin. Eller kig på tegningen af en trappe herunder.

Hvert trin repræsenterer en lidt længerevarende commitment til dem, der støtter dig, end det forrige trin. De fire forskellige former for crowdfunding adskiller sig altså ved det tidsmæssige commitment til crowden – til dem, der støtter dig med deres penge.

Hvad betyder det helt konkret?

Nu skal du bare høre:

1) Donationsbaseret crowdfunding: Folk donerer én gang, og du har ikke andre forpligtelser over for dem, der støtter dig, end at anvende deres penge til det formål, du har lovet.

2) Reward-baseret crowdfunding: Her giver folk dig penge med forventning om en belønning, i crowdfunding-lingo: en reward. Det betyder, at når du er færdig med kampagnen og har nået dit finansieringsmål, så er du forpligtet til at give rewards til alle de mennesker, der hjalp med at gøre kampagnen succesfuld. Så her er du forpligtet over for dem indtil det punkt, hvor du har afleveret en reward, dvs. typisk nogle måneder efter kampagnens afslutning.

3) Crowdlending: Her drejer det sig om et lån, som du skal betale tilbage over fx et par år, så der er tale om en noget længere forpligtelse end ved reward-baseret crowdfunding.

4) Equity-crowdfunding: I denne type crowdfunding får du en masse små investorer i din virksomhed, så her er du potentielt forpligtet til dine støtter i rigtig mange år. Overvejer du equity-baseret crowdfunding, skal du derfor også spørge dig selv, om du har lyst til og ressourcer til at have 200 små investorer i din virksomhed, der har krav på løbende information.

Fællesnævneren for de forskellige crowdfunding-former er, at de alle foregår via en kampagne på nettet. Langt de fleste kampagner kører på crowdfunding-platforme, der har specialiseret sig at facilitere de her kampagner inden for én eller flere crowdfunding-typer.

Det var det helt korte overblik. Lad os dykke ned i de enkelte former for crowdfunding, hvad de egner sig godt til, og hvilke platforme du kan bruge:

1) Donationsbaseret crowdfunding

I denne form for crowdfunding donerer folk penge til typisk sociale eller velgørende formål. Ligesom når frivillige ringer på dørklokken med en pengebøsse og spørger, om du vil give et bidrag. Her foregår det bare på nettet, og alle kan i princippet starte en donations-baseret crowdfunding-kampagne.

I Danmark skal man huske at melde en sådan indsamling til Indsamlingsnævnet – ellers er indsamlingen ikke lovlig. Det skal man, fordi der skal holdes styr på, at de indsamlede penge rent faktisk går til det formål, der er beskrevet.

Dét, der adskiller donations-baseret crowdfunding fra de tre andre typer, er, at folk ikke forventer noget i retur for deres bidrag, andet end at pengene selvfølgelig går til formålet. Der er altså ingen yderligere forpligtelse mellem personen, der har oprettet kampagnen, og bidragsyderen (også kaldet en backer). 

Netop fordi donations-baseret crowdfunding er, ja, donationer, så er denne form ikke særlig velegnet for virksomheder, der ikke har et socialt formål.

Eksempel på donationsbaseret crowdfunding: Røde Kors

Et godt eksempel på en donationsbaseret crowdfunding-kampagne var indsamlingen til Røde Kors hos Coop Crowdfunding. Her kunne man støtte op omkring Røde Kors’ beredskab, der skulle hjælpe danske familier, der havde det svært i corona-tiden. Fordi det jo var en donations-baseret kampagne, kunne folk ikke købe rewards eller på andet måde ”få noget igen” for deres bidrag. Derfor henvender donations-baseret crowdfunding sig bedst til NGO’er og andre projekter med gode formål.

Se kampagnen her.

Hvad er det godt til: Donationsbaseret crowdfunding er til projekter med sociale og velgørende formål.

Platforme: GoFundMe, Causes, Coop Crowdfunding (til dels)

2) Reward-baseret crowdfunding

I reward-baseret crowdfunding støtter man en virksomhed eller et projekt ved at købe en ‘reward’ – typisk et produkt – via en online kampagne. Denne form for crowdfunding er oplagt til virksomheder, der sælger varer direkte til forbrugere (B2C).

Dette er den mest kendte form for crowdfunding i Danmark.

Forestil dig en pop-up-shop, hvor du i en begrænset periode kan sælge dit produkt til mennesker, der kommer forbi din butik. Fordi internettet gør op med landegrænser og fysiske distancer, kan mennesker fra hele verden slå vej forbi din online pop-up-shop (i hvert fald hvis du har valgt at benytte en international platform). 

Hvor mange der kommer forbi din online pop-up-shop, kommer an på to ting:

1) Hvor god en placering din pop-up shop får på platformen, du har valgt.

2) Hvor dygtig du er til selv at skaffe trafik til din shop.

Hvis vi skal oversætte til crowdfunding-lingo, så er shop lig med kampagne, og dine produkter er lige med rewards.

En kampagne består af en video, tekst og billeder, og dine rewards, som folk kan købe ind på – sat op som her i illustrationen.

Eksempel på reward-baseret crowdfunding: TripDoodler

Jeg hjalp den danske virksomhed TripDoodler med at lave en reward-baseret crowdfunding-kampagne på platformen Kickstarter. Det var det rigtige for dem, dels fordi de kunne finansiere udviklingen af deres online rejseplanlægning-værktøj, dels fordi crowdfunding passer utrolig godt til TripDoodlers mission og værdier, der tager udgangspunkt i fællesskabet.

Med et funding-mål på 177.000 DKK lavede jeg i samarbejde med TripDoodler en kampagne bygget op omkring den grønne agenda for rejselystne planlæggere. De forskellige rewards, folk kunne købe ind på, var primært medlemskab af forskellig varighed til netop TripDoodlers værktøj – klar til brug når udviklingen, finansieret af kampagnens succes, var færdig. Kampagnen blev en stor succes, og hele den historie kan du læse her.

Se kampagnen her.

Hvad er det godt til: Reward-baseret crowdfunding er til projekter eller virksomheder, der kan levere ‘rewards’ – produkter – til gengæld for folks bidrag.

Platforme: Kickstarter, Indiegogo, Booomerang (dansk), Coop Crowdfunding (dansk), IDA Crowdfunding (dansk).

3) Crowdlending

I crowdlending låner en virksomhed penge af dem, der støtter kampagnen, som så til gengæld modtager renter af lånet. Det er et alternativ til et banklån. Her er det bare ikke banken, der tjener penge på renter, men de mennesker, der har lånt virksomheden penge.

Processen foregår via en online kampagne, der opstilles på en faciliterende platform. I en crowdlending-kampagne fremgår en beskrivelse af virksomheden, der ønsker at låne penge, en række nøgletal, dokumenter og risikovurdering. Baseret på de tilgængelige oplysninger kan långivere beslutte sig for, om de ønsker at låne virksomheden penge. Som ved ethvert andet lån er der risiko for dårlige betalere, og det er derfor op til den enkelte at vurdere, hvor risikovillige de ønsker at være. Jo højere rente – og dermed gevinst – jo højere risici.

Eksempel på crowdlending: NØD

Danske NØD valgte at gøre brug af crowdlending, da de stod over for at skulle udvide produktionen af deres sunde snacks. På kun 55 minutter var lånet på 150.000 DKK fuldt finansieret gennem Coop Crowdfundings platform, hvor almindelige mennesker altså kan låne virksomheder penge. Præcis som ved et banklån betalte NØD tilbage på lånet samt renter.

Se kampagnen her.

Hvad er det godt til: Crowdlending er for virksomheder, der skal låne penge til fx indkøb af maskineri eller videreudvikling af forretningen. Fordi der skal være nogle baggrundsinformationer, som man kan vurdere casen ud fra, er det typisk virksomheder, der har været i gang i minimum et par år, der kan benytte sig af crowdlending. 

Platforme: Lendino (dansk), Flex Funding (dansk), Coop Crowdfunding (dansk), Mintos – og mange flere.

4) Equity crowdfunding

I equity-crowdfunding kan folk købe en andel af en virksomhed gennem en online kampagne. Det er ikke en crowdfunding-form, vi har set så meget til i Danmark endnu, fordi den rent juridisk er ret bøvlet herhjemme. Men det er ikke desto mindre en form, der er spået en stor fremtid, og som bliver mere og mere almindelig i udlandet (og for danske virksomheder).

Equity-baseret crowdfunding er interessant for virksomheder, fordi det at finde investorer ofte kan være en langsommelig affære og med blandede resultater. Desuden finder mange virksomheder det tiltalende, at man kan invitere langt flere med på rejsen – bl.a. fordi det giver mulighed for at ens helt tidlige fans, der har været med på sidelinjen fra starten, nu får mulighed for at være en lille del af virksomheden for et overkommeligt beløb.

I en equity-kampagne afgør virksomheden, hvor mange procenter den maksimalt vil af med. Baseret på det materiale, der er tilgængeligt i kampagnen, kan folk vurdere om de ønsker at investere i virksomheden. I modsætning til scenariet, hvor en virksomhed tager én investor ind, kan virksomheden i equity crowdfunding altså få hundredvis af små investorer.

Det kan give hovedpine for nogle at tænke på at skulle holde styr på mange mindre investorer (det varetager platformen dog), men mange ser det også som en kæmpe fordel, i og med at hver lille investor har en meget stor interesse i, at det går virksomheden godt. De bliver med andre ord en slags ambassadører for virksomheden.

En anden fordel fra et virksomhedsperspektiv, ved at have mange små investorer, er, at det er langt sværere for investorerne at tage kontrol over virksomheden. Virksomhedsejerne er dermed sikret en større grad af kontrol for virksomhedens videre udvikling. 

Eksempel på equity-crowdfunding: Zenz Organic

Den danske økologiske frisørkæde og brand Zenz Organic lancerede i 2017 en equity-baseret crowdfunding-kampagne på finske Invesdor. I kampagnen solgte virksomheden små andele til i alt 236 investorer, der tilsammen smed over 3.9 mio. danske kroner i virksomheden. Lige som enhver anden crowdfunding-kampagne havde Zenz Organic forberedt en kampagne-side med information tilgængelig, så potentielle investorer kunne tage stilling til virksomheden og dens potentiale.

Se kampagnen her.

Hvad er det godt til: Equity-crowdfunding er for virksomheder, der leder efter en større investering i deres virksomhed.

Platforme: Seedrs, Crowdcube, Funderbeam – og mange flere.

Så nåede vi til vejs ende 🙂

Nu kender du de væsentligste forskelle mellem de 4 forskellige typer af crowdfunding.

Nemlig:

1) Donationsbaseret crowdfunding

2) Reward-baseret crowdfunding

3) Crowdlending

4) Equity-crowdfunding

Hvad der er det rigtige valg for dig, afhænger af dit produkt, din virksomheds modenhed, og dit ønske til varigheden af relationen til dem, der støtter dig.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *