De to platforme adskiller sig i deres grad af åbenhed over for nye projekter.

Kickstarter: Kickstarter forlanger at se, at du har en funktionel prototype for at kunne lancere på deres platform. Hvis du fx vil rejse penge til en drone, der selvfølgelig kan flyve, så skal du kunne vise via fx videomateriale, at dronen rent faktisk kan vimse rundt oppe i luften. Hvis du kun viser billeder, så kommer Kickstarter ikke til at godkende din kampagne.

Årsagen bag reglen, der kan virke striks, er, at iværksættere ofte bliver overrasket over, hvad det faktisk kræver at lave et produkt, der virker – og så bliver de forsinkede i deres leverancer til backers. Så bliver backers sure, og iværksætterne får et dårligt ry. Reglen er altså skabt for at passe på både backers og på dig som iværksætter.

Hos Kickstarter skal man sende sin kampagne til review, inden den lanceres. Det tager typisk 3-5 dage (men kan godt tage længere), og det er ikke ualmindeligt, at Kickstarter beder iværksættere om at justere elementer i deres kampagner, før den kan godkendes.

Indiegogo: Hvis du ikke har en funktionel prototype, kan du på Indiegogo godt lancere en kampagne, så længe du markerer projektet som værende i koncept-fasen.

Derfor er der hos Indiegogo heller ikke på samme måde en review-proces, men de har naturligvis en række regler, der skal følges.

Vil du bare gerne lancere, uden at dit produkt er klar endnu – så er det altså Indiegogo, du skal vælge.

Pro-tip: Hav altid en funktionel prototype på plads – uanset platform

Jeg anbefaler altid, at du har en funktionel prototype på plads, når du lancerer en crowdfunding-kampagne – uanset om det er på Kickstarter eller Indiegogo. Du er nemlig bundet til at levere, hvad du har lovet dine backers, og sandsynligheden for at du gør det, er bare langt større, hvis du allerede har et produkt, der virker. Det andet er alt for risikofyldt.

Der er danske virksomheder, der har lavet succesfulde kampagner, men hvor produktet ikke er blevet til noget. Eller de har leveret år for sent, og der blev ikke leveret det lovede. 9% af kampagner leverer aldrig, så det er en lidt stor sjat, som du ikke har lyst til at være en del af. Det smadrer nemlig dit brand.

Finansieringsmålet sætter du selv, og du kan ikke ændre det undervejs i kampagnen.

Det betyder, at dit projekt skal opnå det finansielle mål inden kampagnens udløb, for at pengene bliver udbetalt til din virksomhed. En kampagne kan sagtens blive over-finansieret (fx 200% over målet). Men opnår kampagnen eksempelvis kun 80% af kampagnens opsatte mål, betales alle pengene tilbage til dine backers (dem, der har kastet penge efter din kampagne). Kampagnen stemples som ’unsuccessful’.

Indiegogo: Hos Indiegogo kan man udover modellen beskrevet ovenfor også vælge den fleksible finansieringsmodel. Her får man udbetalt sin støtte, uanset om finansieringsmålet er opnået ved kampagnens udløb eller ej.

Denne model kan være fordelagtig, hvis man har samme produktionsomkostninger per enhed, uanset om man sælger 1 eller 100 styk. Hvis du fx er glaspuster og allerede har dit eget værksted, så er den fleksible finansieringsmodel fin for dig, fordi det ikke koster dig så meget at komme i gang.

Men hvis du skal lave blyanter, og det koster 50.000 kr. at sætte gang i produktionen, fordi din fabriksmand ellers ikke gider trykke på knappen, så giver det ikke mening at bruge den fleksible finansieringsmodel og sige ja til mindre end et finansieringsmål på 50.000 kr.

Et andet eksempel kunne være, at vi laver en kampagne for at stable en lokal festival på benene. Hvis vi har beregnet, at omkostningerne til festivallen løber op i 250.000 kr. med lys, scene, hyre af kunstnere og alt det andet, der hører til, så skal vi selvfølgelig have minimum de penge skrabet sammen, for at festivallen kan blive en realitet.

Såfremt vores crowdfunding-kampagne kun samler 10.000 kr. sammen gennem billetsalg, så – og det her er vigtigt – skal vi stadig levere festivallen!

I det tilfælde giver det tydeligvis kun mening at benytte en alt-eller-intet-finansieringsmodel, så vi ikke kommer til at hænge på en dyr festival, der så skal betales ud af egen lomme.