fbpx
kickstarter indiegogo

De 6 væsentligste forskelle mellem Kickstarter og Indiegogo

Dette blogindlæg er til dig, der allerede har valgt – eller kraftigt overvejer – at køre kampagne på en international platform.

Det gør du, fordi:

  • dit produkt primært henvender sig til kunder uden for Danmarks grænser
  • du selv kan skabe engagement om din kampagne (og ikke forventer at blive hjulpet på vej af platformen selv)
  • du gerne vil eksponeres for andre markeder end det danske – en crowdfunding-kampagne på en international platform er nemlig en relativt billig mulighed for at teste sine antagelser om et nyt marked til sit produkt.

Du er i øvrigt kommet til afsnit 2 i trilogien om crowdfunding-platforme. I afsnit 1 (kan læses her) lærte du om fordele og ulemper ved at vælge en dansk og en international platform til dit crowdfunding-projekt.

Så fik vi det på plads.

Lad os hoppe ud i de 6 væsentligste forskelle på de to internationale platforme, som jeg vil anbefale dig at bruge: Kickstarter og Indiegogo.

Helt kort om Kickstarter og Indiegogo

Kickstarter og Indiegogo er de to største reward-baserede crowdfunding-platforme i verden. De er begge amerikanske, men du og jeg kan sagtens oprette kampagner hos dem.

Kickstarter er verdens største reward-baserede crowdfunding-platform og har månedligt – hold fast i stolen – mellem 20-30 millioner besøgende. Indiegogo har cirka halvdelen af det.

Hvilken platform er så den bedste?

Det korte og irriterende svar: Det afhænger af dit projekt.

Det noget længere svar: Der er 6 væsentlige forskelle på de to platforme, som du skal kende.

De 6 forskelle handler om:

  • fast eller fleksibelt finansieringsmål
  • funktionel prototype eller ej
  • produkt-kategorier
  • penge trukket fra backers
  • marketing-aktiviteter
  • rewards og fordele.

Lad os tage dem én ad gangen:

1) Fast eller fleksibelt finansieringsmål

Først og fremmest adskiller de to platforme sig i deres finansieringsmodeller.

Kickstarter: På Kickstarter er alle projekter sat op med et fast, alt-eller-intet-finansieringsmål. Finansieringsmålet sætter du selv, og du kan ikke ændre det undervejs i kampagnen.

Det betyder, at dit projekt skal opnå det finansielle mål inden kampagnens udløb, for at pengene bliver udbetalt til din virksomhed. En kampagne kan sagtens blive over-finansieret (fx 200% over målet). Men opnår kampagnen eksempelvis kun 80% af kampagnens opsatte mål, betales alle pengene tilbage til dine backers (dem, der har kastet penge efter din kampagne). Kampagnen stemples som ’unsuccessful’.

Indiegogo: Hos Indiegogo kan man udover modellen beskrevet ovenfor også vælge den fleksible finansieringsmodel. Her får man udbetalt sin støtte, uanset om finansieringsmålet er opnået ved kampagnens udløb eller ej.

Denne model kan være fordelagtig, hvis man har samme produktionsomkostninger per enhed, uanset om man sælger 1 eller 100 styk. Hvis du fx er glaspuster og allerede har dit eget værksted, så er den fleksible finansieringsmodel fin for dig, fordi det ikke koster dig så meget at komme i gang.

Men hvis du skal lave blyanter, og det koster 50.000 kr. at sætte gang i produktionen, fordi din fabriksmand ellers ikke gider trykke på knappen, så giver det ikke mening at bruge den fleksible finansieringsmodel og sige ja til mindre end et finansieringsmål på 50.000 kr.

Et andet eksempel kunne være, at vi laver en kampagne for at stable en lokal festival på benene. Hvis vi har beregnet, at omkostningerne til festivallen løber op i 250.000 kr. med lys, scene, hyre af kunstnere og alt det andet, der hører til, så skal vi selvfølgelig have minimum de penge skrabet sammen, for at festivallen kan blive en realitet.

Såfremt vores crowdfunding-kampagne kun samler 10.000 kr. sammen gennem billetsalg, så – og det her er vigtigt – skal vi stadig levere festivallen!

I det tilfælde giver det tydeligvis kun mening at benytte en alt-eller-intet-finansieringsmodel, så vi ikke kommer til at hænge på en dyr festival, der så skal betales ud af egen lomme.

2) Funktionel prototype eller ej

De to platforme adskiller sig i deres grad af åbenhed over for nye projekter.

Kickstarter: Kickstarter forlanger at se, at du har en funktionel prototype for at kunne lancere på deres platform. Hvis du fx vil rejse penge til en drone, der selvfølgelig kan flyve, så skal du kunne vise via fx videomateriale, at dronen rent faktisk kan vimse rundt oppe i luften. Hvis du kun viser billeder, så kommer Kickstarter ikke til at godkende din kampagne.

Årsagen bag reglen, der kan virke striks, er, at iværksættere ofte bliver overrasket over, hvad det faktisk kræver at lave et produkt, der virker – og så bliver de forsinkede i deres leverancer til backers. Så bliver backers sure, og iværksætterne får et dårligt ry. Reglen er altså skabt for at passe på både backers og på dig som iværksætter.

Hos Kickstarter skal man sende sin kampagne til review, inden den lanceres. Det tager typisk 3-5 dage (men kan godt tage længere), og det er ikke ualmindeligt, at Kickstarter beder iværksættere om at justere elementer i deres kampagner, før den kan godkendes.

Indiegogo: Hvis du ikke har en funktionel prototype, kan du på Indiegogo godt lancere en kampagne, så længe du markerer projektet som værende i koncept-fasen.

Derfor er der hos Indiegogo heller ikke på samme måde en review-proces, men de har naturligvis en række regler, der skal følges.

Vil du bare gerne lancere, uden at dit produkt er klar endnu – så er det altså Indiegogo, du skal vælge.

Pro-tip: Hav altid en funktionel prototype på plads – uanset platform

Jeg anbefaler altid, at du har en funktionel prototype på plads, når du lancerer en crowdfunding-kampagne – uanset om det er på Kickstarter eller Indiegogo. Du er nemlig bundet til at levere, hvad du har lovet dine backers, og sandsynligheden for at du gør det, er bare langt større, hvis du allerede har et produkt, der virker. Det andet er alt for risikofyldt.

Der er danske virksomheder, der har lavet succesfulde kampagner, men hvor produktet ikke er blevet til noget. Eller de har leveret år for sent, og der blev ikke leveret det lovede. 9% af kampagner leverer aldrig, så det er en lidt stor sjat, som du ikke har lyst til at være en del af. Det smadrer nemlig dit brand.

Finansieringsmålet sætter du selv, og du kan ikke ændre det undervejs i kampagnen.

Det betyder, at dit projekt skal opnå det finansielle mål inden kampagnens udløb, for at pengene bliver udbetalt til din virksomhed. En kampagne kan sagtens blive over-finansieret (fx 200% over målet). Men opnår kampagnen eksempelvis kun 80% af kampagnens opsatte mål, betales alle pengene tilbage til dine backers (dem, der har kastet penge efter din kampagne). Kampagnen stemples som ’unsuccessful’.

Indiegogo: Hos Indiegogo kan man udover modellen beskrevet ovenfor også vælge den fleksible finansieringsmodel. Her får man udbetalt sin støtte, uanset om finansieringsmålet er opnået ved kampagnens udløb eller ej.

Denne model kan være fordelagtig, hvis man har samme produktionsomkostninger per enhed, uanset om man sælger 1 eller 100 styk. Hvis du fx er glaspuster og allerede har dit eget værksted, så er den fleksible finansieringsmodel fin for dig, fordi det ikke koster dig så meget at komme i gang.

Men hvis du skal lave blyanter, og det koster 50.000 kr. at sætte gang i produktionen, fordi din fabriksmand ellers ikke gider trykke på knappen, så giver det ikke mening at bruge den fleksible finansieringsmodel og sige ja til mindre end et finansieringsmål på 50.000 kr.

Et andet eksempel kunne være, at vi laver en kampagne for at stable en lokal festival på benene. Hvis vi har beregnet, at omkostningerne til festivallen løber op i 250.000 kr. med lys, scene, hyre af kunstnere og alt det andet, der hører til, så skal vi selvfølgelig have minimum de penge skrabet sammen, for at festivallen kan blive en realitet.

Såfremt vores crowdfunding-kampagne kun samler 10.000 kr. sammen gennem billetsalg, så – og det her er vigtigt – skal vi stadig levere festivallen!

I det tilfælde giver det tydeligvis kun mening at benytte en alt-eller-intet-finansieringsmodel, så vi ikke kommer til at hænge på en dyr festival, der så skal betales ud af egen lomme.

3) Produkt-kategorier

Kickstarter og Indiegogo opdeler deres forskellige hoved- og underkategorier for kampagner forskelligt, og de er hver især kendte inden for særlige kategorier.

Jeg kan kun anbefale, at du bruger noget tid på at scrolle igennem kategorierne på begge platforme for at få en fornemmelse af, hvordan dit projekt ville passe ind.

Kickstarter: Kickstarter er kendte for at være platformen for brætspil og livsstil- og designprodukter i det hele taget.

Her er Kickstarters hovedkategorier:

Indiegogo: Indiegogo er kendt for innovative tech-produkter (og nørde-gadgets).

Her er Indiegogos kategorier:

Indiegogo kategori
4) Penge trukket fra backers

De to platforme tackler betaling fra backers forskelligt.

Kickstarter: Når bidragsydere støtter en kampagne hos Kickstarter, valideres betalingskortet. Men pengene trækkes først, når kampagnen afsluttes, og det derved bliver tydeligt, om kampagnen nåede i mål med finansieringen eller ej.

Det uheldige ved det system er, at der vil være transaktioner, der ikke går igennem af en række årsager: Ikke nok penge på kortet, kortet er udløbet i mellemtiden, kortet er spærret eller noget helt fjerde.

Såfremt det sker, har bidragsyderne en uge til at få rettet deres betalingsoplysninger, men du kan godt regne med, at mange af dem ikke får det gjort. Du skal derfor regne med, at en lille procentdel af backers (Launchboom oplever omkring 3%) falder til jorden på grund af systemet hos Kickstarter.

Indiegogo: Når bidragsydere støtter en kampagne på Indiegogo, trækkes beløbet med det samme. Det gør, at du ved kampagnens afslutning ikke skal bekymre dig om, hvor mange backers der falder fra som ved Kickstarter.

5) Marketing-aktiviteter

Når man launcher en kampagne, vil man naturligvis gerne kunne tracke, hvordan ens marketing-aktiviteter lønner sig. Altså om de konverterer.

Og her når Kickstarter ikke Indiegogo til sokkeholderne. For selvom begge platforme integrerer med Google Analytics, så tillader Indiegogo også Facebook Pixel, som direkte kan måle, hvis:

  • en person køber via en annonce
  • en person forlod siden ved checkout (altså ligesom når du har lagt en vare i kurven i en webshop, men beslutter dig for at droppe købet)
  • en person besøger kampagnen, men uden at købe.

Fordi Kickstarter ikke integrerer med Facebook Pixel, er det langt sværere at vide, om ens annoncer betaler sig, når man kører en kampagne hos dem.

6) Rewards og fordele

En anden væsentlig forskel på de to platforme er fleksibiliteten i forhold til rewards.

Kickstarter: Hos Kickstarter er de samme rewards synlige for alle, der besøger kampagnen.

Kickstarter er gode til at klare begrænsede rewards. Den rutinerede crowdfunding-backer vil vide, at det er meget normalt at lave en begrænset early bird-reward, når kampagnen skydes i gang. Det kan være et begrænset antal early bird-rewards eller en reward, der kun er til rådighed i et begrænset tidsrum.

Hos Kickstarter kan man både begrænse en reward på antal og på tid. Det betyder, at man eksempelvis kan lave en early-bird reward, der kun er gældende de første 24 timer efter launch.

Indiegogo: Hos Indiegogo er det muligt at opstille rewards, som kun er tilgængelige gennem et særligt link. Det kan eksempelvis benyttes til at give en rabat til folk, der har skrevet sig op til dit nyhedsbrev.

På Indiegogo er der altså væsentligt bedre muligheder for at lege med forskellige modeller, hvor hemmelige fordele er tilgængelige for udvalgte bakcers.

Hos Indiegogo kan man, indtil videre, til gengæld kun begrænse en reward på antal og altså ikke på tid ligesom hos Kickstarter.

Så hvad skal du vælge?

Nu kender du de 6 væsentligste forskelle mellem Kickstarter og Indiegogo, der handler om:

  • Fast eller fleksibelt finansieringsmål
  • Funktionel prototype eller ej
  • Produkt-kategorier
  • Penge trukket fra backers
  • Marketing-aktiviteter
  • Rewards og fordele.

Og som du nok har regnet ud, hvis du har læst hele vejen herned i blogindlægget (tak!), så er den ene platform ikke afsindigt bedre end den anden.

Var der én klar favorit til alle projekter, ville der ikke eksistere to så store platforme side om side.

Så vurdér ud fra de forskelle, du nu har lært, hvad der bedst matcher dit produkt, din virksomhed og dine ønsker for en kampagne. I sidste ende handler en vellykket kampagne nemlig om at lave sit forarbejde og ikke (kun) om, hvilken platform du kører kampagne på.

Næste og sidste afsnit af trilogien dedikerer vi til de danske crowdfunding-platforme, hvor jeg guider dig til de 3 vigtigste af slagsen.

3 thoughts on “De 6 væsentligste forskelle mellem Kickstarter og Indiegogo”

  1. Pingback: Den største misforståelse om danske crowdfunding-platforme, som forhindrer folk i at skaffe penge til deres projekter - CrowdNerds

  2. Pingback: Derfor skal du kende stretch goals - CrowdNerds

  3. Pingback: Hvad er en crowdfunding-platform? - CrowdNerds

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *