fbpx
danske crowdfunding platforme

Den største misforståelse om danske crowdfunding-platforme, som forhindrer folk i at skaffe penge til deres projekter

I forhold til de store internationale crowdfunding-platforme Kickstarter og Indiegogo, så er de danske crowdfunding-platforme – well, de er selvfølgelig bare mindre.

De har mindre trafik. De når ud til en mindre gruppe af potentielle backers. Der bliver sjældent rejst lige så enorme pengesummer.

Hvorfor så overveje at bruge en dansk crowdfunding-platform?

Dette er den største misforståelse, jeg møder, når folk er kritiske over for at køre kampagne på en dansk platform:

Hvis platformene er mindre, kan det så være en fordel at køre kampagne her?

Oh yes. Af mindst 3 grunde. Dem kommer vi til om en håndfuld linjers tid.

Først skal vi lige have på plads, at hvis du udelukkende fravælger danske platforme på grund af en variant af denne misforståelse – ja, så frarøver du dig selv muligheden for at skaffe penge til, at netop dit projekt bliver til noget.

Du er nået til sidste afsnit i trilogien om crowdfunding-platforme. De to første afsnit kan du læse her og her. Når du har læst hele trilogien til ende, vil du være bedre rustet til at træffe en beslutning om, hvilken platform der passer til dit produkt og dine ambitioner.

Og nu til fordelene ved de danske crowdfunding-platforme:

3 gode grunde til at vælge en dansk platform

1) Din målgruppe er i meget højere grad til stede

Det sværeste ved at lave en succesfuld crowdfunding-kampagne er at få genereret en masse trafik ind på din kampagne fra de rigtige mennesker – altså dem, der gerne skal støtte din kampagne.

De danske platforme udmærker sig ved at have en skare af besøgende og følgere, der netop er interesserede i specifikke områder. Og folkene bag platformene er generelt flinke til at hive trafik ind til kampagnerne via fx nyhedsbreve, da det også er i platformenes interesse, at finansieringsmålene bliver nået.

2) Mindre konkurrence

På de helt store platforme er der meget konkurrence, fordi der er mange projekter. Det betyder også, at man hurtigt kan drukne blandt de mange kampagner, der kører samtidig med ens egen. Som jeg fortæller i indlægget her, er kun få danske virksomhed landet på forsiden af Kickstarter – og i FableWoods tilfælde var det efter flere vellykkede kampagner på denne platform.

Så en fordel ved de danske platforme er, at der generelt er mindre konkurrence. På den måde bliver det også nemmere at blive promoveret gennem platformens egne kanaler.

3) Mere hjælp at hente

Når din kampagne bliver sendt til review hos Kickstarter, kan du forvente ja eller nej som svar. Du får sjældent feedback og gode råd med på vejen.

Fordi der ikke er lige så mange projekter på de danske platforme (endnu), har de ofte mere tid til at sætte sig ind i de enkelte kampagner og give lidt feedback. Og det er guldbarrer værd for dig som iværksætter.

Lad os nu blive lidt mere konkrete og kigge på 3 danske crowdfunding-platforme, som du kan overveje:

3 danske crowdfunding-platforme, du skal kende

1. Coop Crowdfunding

Jeg anbefaler især folk at bruge Coop Crowdfunding, hvis de laver fødevarer. Coop har et stærkt brand i ryggen og masser af medlemmer, som de kan eksponere en kampagne overfor. De har samtidig formået at hive crowdfunding ned på et niveau, hvor almindelige danskere også vil være med. Her kan hr. og fru Jensen fx backe en bestemt marmelade, de gerne ser på hylden i supermarkedet.

Platformen har været i gang siden 2017 og har haft rigtig mange spændende og vellykkede projekter. Se eksempelvis denne kampagne fra Casju, der rejste lige knap 130.000 kroner via 452 backers.

Hvis du er iværksætter inden for fødevarer og drikkevarer kan det altså give rigtig god mening at slå vejen forbi Coop Crowdfunding. Der kan desuden være gode chancer for at blive opdaget af potentielle forhandlere.

Tommy, der lavede en kampagne for Nordic Ice Coffee, siger om det:

”Jeg fandt faktisk ud af allerede under vores kampagne, at der var flere forhandlere, der sad og kiggede på nye produkter, og de kontaktede mig – altså før kampagnen er i mål – og er interesserede i at høre mere om priser, og hvad de kan gøre for at blive forhandlere.”

Coop Crowdfunding har for nyligt lanceret non-food på deres platform også. Deres non-food projekter er karakteriseret ved at have en bæredygtig vinkel. Når Coop Crowdfunding er kommet lidt længere med den nye gren, skal vi nok tage det op i et nyt blogindlæg.

Hos Coop Crowdfunding kan man oprette både donations-, reward-, og lånebaserede projekter, og projekterne svinger en del i størrelse. Deres succesrate er også virkelig høj – omkring 70%.

2. Booomerang

Booomerang er Danmarks svar på Kickstarter eller Indiegogo. Til forskel fra de to andre danske platforme, kan du hos Booomerang vælge et fleksibelt finansieringsmål, hvor du får udbetalt de støttede midler, selvom du ikke er nået i mål med dit finansieringsmål.

Du kan oprette projekter inden for det meste på Booomerang. Det kan være et dansk album, et ønske om at lave en lokal festival på Ærø eller noget helt tredje. Projekter som disse gør sig som regel godt på en dansk platform, fordi de rammer bedre ind i målgruppen på Booomerang end på de store amerikanske platforme.

Se eksempelvis denne kampagne, der netop har hjulpet med at finansiere et dansk album.

3. IDA Crowdfunding

Der er ikke så meget at sige om IDA Crowdfunding – endnu ☺

Det er en ret ny dansk platform, som er ved at finde sin plads i markedet. Ligesom ved Coop Crowdfunding står der også bag denne platform et stærkt og velkendt brand, der er klar til at skubbe projekter igennem maskineriet.

IDA Crowdfunding fokuserer på bæredygtige opfindelser og har haft nogle succesfulde kampagner igennem, der har rejst beløb på mellem 40.000-65.000 kroner. Tjek eksempelvis denne kampagne for plantebaserede hygiejnebind.

Så er du opfinder inden for det grønne felt, har du sikkert en case, som IDA Crowdfunding ville elske at arbejde med.

Nu kender du fordelene ved at vælge en dansk crowdfunding-platform. Og du er blevet præsenteret for 3 konkrete danske platforme.e

Selvom du har hørt om de store platforme og million-dollar-succeserne, kan det altså godt betale sig at undersøge de danske platforme lidt nærmere. De har ofte det rette publikum, er mere behjælpelige, og der er færre projekter at konkurrere med. I sidste ende handler det jo om, hvor der er størst sandsynlighed for, at du når dit finansieringsmål, så din forretning kan komme skridtet videre.

Det var sidste afsnit i trilogien om at vælge crowdfunding-platform

Undervejs har du fundet ud af:

Og du har lært, hvilke spørgsmål du bør stille dig selv, før du træffer en beslutning:

  • Er mit produkt dansk eller internationalt?
  • Kan jeg selv skaffe al trafik til min kampagne, eller forventer jeg hjælp fra platformen?
  • Vil jeg gerne eksponeres for andre markeder end det danske?
  • Hvis jeg overvejer en udenlandsk platform – kender jeg så de 6 væsentlige forskelle mellem de to største, Kickstarter og Indiegogo?
  • Kan jeg med fordel benytte mig af en dansk platform, som har en målgruppe, der kunne være kunderne til lige præcis mit produkt?

Når du så har valgt en platform, er det tid til, at du skal:

  • Bygge din crowd
  • Lave noget fedt kampagnemateriale.

Men det kommer vi til i et senere indlæg her på bloggen.

2 thoughts on “Den største misforståelse om danske crowdfunding-platforme, som forhindrer folk i at skaffe penge til deres projekter”

  1. Pingback: Derfor skal du kende stretch goals - CrowdNerds

  2. Pingback: Hvad er en crowdfunding-platform? - CrowdNerds

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *