fbpx
finansieringsmål crowdfunding

Sådan sætter du det rigtige finansieringsmål

Følgende er aldrig sket i virkeligheden:

En person – lad os kalde ham Preben – har fundet på en god ide til et produkt.

”Jeg laver en crowdfunding-kampagne,” tænker Preben.

Han regner ud, hvor meget det koster at sætte produktet i gang, hans egen løn i perioden og så lidt ekstra bonus til sig selv. Preben sætter et virkelig højt finansieringsmål, launcher kampagnen –

Og trylle-trylle: Preben når finansieringsmålet og bliver stinkende rig!

Læser du stadig med?

Godt.

Det lidt åndede eksempel her understrege nemlig en meget seriøs pointe:

Du bliver ikke rig af crowdfunding.

Hvorfor nævner jeg det i et blogindlæg om finansieringsmål?

Fordi jeg sommetider støder på crowdfunding-projekter drevet af en Preben, hvor finansieringsmålet er sat usandsynligt højt. Du ikke bør crowdfunde løn til dig selv eller andre nice to have ting og sager.

Crowdfunding er til for at finansiere projekter, der har kritisk brug for penge for at komme videre – det kan være start af produktion, indkøb af en maskine eller noget tredje.

Pointen er, at du via dit finansieringsmål bør vise, at du nøje har overvejet, hvad du har brug for af penge for at kunne lykkes med dit projekt. Hverken mere eller mindre.

Inden du får guiden til at fastsætte finansieringsmålet, så lad os hurtigt definere, hvad det egentlig er for en størrelse:

Hvad er et finansieringsmål?

En crowdfunding-kampagne (uanset hvilken type) skal have et finansieringsmål, som du minimum skal nå, for at kampagnen bliver kategoriseret som succesfuld.

Finansieringsmålet sætter du selv.

Og her bliver det svært.

På den ene side skal du ikke sætte målet så lavt, at det virker urealistisk, at du kan komme i mål for så få midler – fx ved de fleste godt, at det koster mere end 20.000 kr. at udvikle en app.

På den anden side skal du ikke sætte finansieringsmålet urealistisk højt (Preben: Jeg kigger på dig), så folk undrer sig over, hvad du mon skal bruge alle de penge til.

Målet skal passe til projektet. Men hvad betyder det så mere konkret?

Enter disse 3 trin:

3 trin til at finde det rigtige finansieringsmål

Kort sagt handler det om at lave en køreplan for økonomien i dit projekt og at kende en vigtig skelnen i dine omkostninger.

Gør sådan her:

1. Lav et budget med de forventede omkostninger

Frem med budget-skemaet, og skriv alle dine forventede omkostninger ned.

Et eksempel:

Lad os sige, at du gerne vil crowdfunde renoveringen af et butikslokale til en ny isbutik. Til det projekt vil der være en række omkostninger.

Omkostninger til isbutikken:

  • Indkøb af materialer: 15.000 kr.
  • Håndværker: 20.000 kr.
  • Indkøb af maskine: 15.000 kr.

Derudover vil der være en række omkostninger forbundet med selve crowdfunding-kampagnen og rewards:

  • Produktion af rewards
  • Fragt til backers
  • Markedsføring
  • Videoproduktion

Derefter skal du til at skelne mellem dine omkostninger – og finde ud af, hvilke omkostninger du selv kan dække, og hvilke omkostninger du vil have crowdfundet. Det er den sidste gruppe, der er med til at fastsætte dit finansieringsmål.

Trin nr. 2:

2. Overvej, hvilke omkostninger du selv kan dække

Min klare anbefaling er:

Du skal kun søge om at få dækket de omkostninger, der har at gøre med dit projekt.

Hvad betyder det?

Jo, du vil have nogle udgifter i starten og under kampagnen for at sikre, at kampagnen bliver en succes. De penge får du ikke igen, og de bør ikke være en del af dit finansieringsmål. Det er fx videoproduktion, betalt annoncering, grafisk arbejde, tekstforfatning – altså kampagnemateriale og markedsføring.

Denne post behøver ikke være stor. Den afhænger af:

  • Hvad du selv kan producere
  • Hvad du må hyre andre til at lave
  • Dit ambitionsniveau med kampagnen.

Uanset hvad anbefaler jeg, at du dækker disse omkostninger selv.

Når din kampagne er blevet en succes, kommer du til at bruge nogle penge på at realisere dit projekt. Det er disse midler, du skal have crowdfundet. Hvis vi bliver i isbutik-eksemplet, så drejer det sig om produktion af rewards og de forskellige udgifter til renovering af butikken.

Når du har lavet denne skelnen i dine udgifter, står du med de poster, der er absolut nødvendige at få finansieret til dit projekt – og derved din crowdfunding-kampagne.

Lad os sige, at det løber op i 50.000 kr. for vores butiksrenovering.

Regnestykket ser sådan her ud:

  • Indkøb af materialer: 15.000 kr.
  • Håndværker: 20.000 kr.
  • Indkøb af maskine: 15.000 kr.

Finansieringsbehov i alt: 50.000 kr.

Men du har ikke fundet finansieringsmålet endnu. Du mangler nemlig trin nr. 3:

3. Læg 20% oveni

Der kommer altid uforudsete omkostninger i iværksætter-projekter, så derfor bør du lægge 20% mere oveni. Så lander vi på 60.000 kr. for isbutik-projektet.

60.000 kr. bør være finansieringsmålet for denne crowdfunding-kampagne.

Hvorfor ikke bare sætte et højt finansieringsmål?

Kan man ikke bare sætte et højt finansieringsmål for at være på den sikre side? Nej. Af to årsager:

1. Du vil gerne nå langt hurtigt!

I crowdfunding er det altafgørende, at din kampagne kommer godt fra start. Det er vigtigt, fordi folk kan følge med i, hvor mange procent din kampagne er finansieret indtil videre – og her hjælper et tilpas lavt finansieringsmål dig.

Folk har en tendens til at støtte kampagner, de kan se, at andre finder interessante. Og den bedste indikator de har på det, er netop procentbarren, der afslører, om et projekt er 1% eller 50% finansieret på det pågældende tidspunkt.

2. Don't leave money at the table

Sætter du finansieringsmålet for højt, risikerer du at måtte vinke farvel til de penge, folk havde lagt i kampagnen, hvis den ikke går hjem (men som du jo sagtens kunne have brugt!). Derfor skal du hellere sætte finansieringsmålet til dét beløb, du minimum har brug for, i stedet for at risikere at få ingenting ud af dit hårde arbejde.

Og husk: Din kampagne kan sagtens blive over-finansieret! Det er der forskellige tricks til, som jeg deler med dig her (link til cross promotion) og her (link til stretch goals).

Det var de 3 trin til at finde dit finansieringsmål:

1) Lav et budget med de forventede omkostninger.

2) Overvej, hvilke omkostninger du selv kan dække.

3) Læg 20% oveni.

Nu ved du, hvordan du konkret sætter det rigtige finansieringsmål, og hvorfor du ikke skal gøre som Preben og blot gå efter et dejlig højt (men urealistisk) tal.

Så er det bare at sætte i gang med budgettet 🙂 

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *