Derfor skal du kende stretch goals - og hvordan du bruger dem strategisk
I dette blogindlæg vil du blive introduceret til en metode, der ofte benyttes på de store internationale crowdfunding-platforme. Metoden bliver sjældent brugt i danske kampagner.
Men den er oplagt til:
1) at skabe ekstra indtjening i din kampagne
2) at få dine potentielle støtter til at hige efter dit produkt.
Det handler om stretch goals. Lad os lige starte med at få defineret, hvad det er for en størrelse:
Hvad er stretch goals?
Stretch goals er nogle finansieringsmål, der ligger udover det egentlige beløb, du gerne vil opnå støtte til. Når stretch goals bliver nået, får kampagnens backers nogle særlige belønninger. Du benytter stretch goals, når du gerne vil opnå mere end 100% finansiering til dit projekt.
Formålet med stretch goals er at motivere kampagnens backers til yderligere at støtte kampagnen (med flere penge eller omtale) for at opnå så stor overfinansiering og så mange backers som muligt.
At bliver overfinansieret vil sige, at man når over 100% af sit finansieringsmål. Har du eksempelvis sat dit målbeløb til 50.000 kroner, så vil du ved 100.000 kroner rejst gennem kampagnen være blevet overfinansieret med 200%.
Vi tager lige et vildt eksempel på, hvad stretch goals kan:
Eksempel på crowdfunding-kampagne med stretch goals: Nanobag 4.0
Nanobag 4.0-kampagnen kørte på Kickstarter fra august til oktober 2020. Produktet er en slags avanceret genanvendeligt indkøbsnet.
Finansieringsmålet var 40.000 Hongkong-dollars (ca. 32.000 danske kroner). Projektet blev solidt overfinansieret og nåede over 4 mio. Hongkong-dollars, hvilket svarer til over 3 mio. danske kroner – finansieret af over 13.000 backers, der nu går rundt i hele verden og smider letmælken i deres nano-indkøbsnet i smarte farver.
Netop farverne på indkøbsnettene var nemlig noget, folkene bag kampagnen lavede til stretch goals:
Var disse stretch goals så den eneste grund til, at projektet blev så voldsom en succes? Nej, der var også mange andre marketing-tiltag i denne kampagne, som vi tager en anden dag.
Pointen, du skal løbe med, er: Stretch goals var en af de store årsager til, at kampagnen kunne holde momentum i den 51 dage lange periode, kampagnen løb over.
Det leder mig til at forklare fordelene ved stretch goals lidt mere i dybden:
Hvorfor lave stretch goals?
Du laver stretch goals for at nå over dit finansieringsmål.
Stretch goals virker af følgende 3 grunde:
- Du holder momentum gennem kampagnen.
- Du skaber større ejerskabsfølelse blandt backers.
- Din kampagne bliver boostet af algoritmen.
1) Du holder momentum gennem kampagnen
En crowdfunding-kampagne varer typisk mellem 30 og 60 dage. Selvom forberedelserne har været grundige, vil der være en periode mellem start og slut, hvor kampagnen står ret stille.
Med stretch goals kan man bedre holde momentum kørerende, fordi de virker som delmål, der hjælper med at holde backers til ilden. Så i stedet for blot at meddele at ”nu er kampagnen overfunded med 148%”, så kan man melde ud til sine backers og potentielle backers, at man nu kun er 2% fra at opnå det første stretch goal – og derved give en gevinst til kampagnens backers. Det er bare lidt federe at vinkle historien på den måde.
2) Du skaber større ejerskabsfølelse blandt backers
Når man laver stretch goals, lægger man lidt af ansvaret for kampagnens succes over i backers’ hænder. Det giver en større ejerskabsfølelse blandt dem, der støtter dit projekt, fordi backers nu aktivt kan tage del i jagten om at nå så mange stretch goals som muligt, så ens belønning ved at støtte bliver endnu større.
Med stretch goals forsøger man altså at aktivere ens backers til at sprede ordet omkring kampagnen, for på den måde at opnå flest mulige stretch goals – og derigennem mest mulig finansiering.
3) Du bliver boostet af algoritmen
Jo flere backers en kampagne har, jo bedre vil algoritmen placere ens kampagne på den pågældende crowdfunding-platform (det gælder for de store internationale platforme som Kickstarter og Indiegogo, hvor der ligger hundredevis af projekter live samtidig). (Læs her om de største forskelle på de to platforme).
Platformen ser gerne, at så mange mennesker som muligt kommer ind og lærer deres platform at kende. Det er potentielt backers, der lægger flere penge i andre projekter senere hen. Derfor belønnes de projekter, der formår at hive mange backers ind på deres kampagne – fx med stretch goals.
Hvem kan bruge stretch goals?
Stretch goals er ikke rigtigt kommet til Danmark endnu, men der er ikke noget teknisk, der forhindrer dig i at bruge stretch goals på de danske platforme.
Stretch goals egner sig godt til produkter, hvor det er nemt at lave en tilføjelse til produktet – du bygger noget ovenpå dit produkt eller giver nogle flere muligheder.
Stretch goals fungerer især godt til brætspil, hvor brætspillet typisk bliver federe, jo flere stretch goals kampagnen når. Sådan gør de fx i det østrigske Hidden Leaders-brætspil, der kørte som en kampagne på Kickstarter i april 2021. På det tidspunkt, hvor denne tekst bliver skrevet, er kampagnen allerede overfinansieret med 4 dage tilbage til projektets afslutning – men der er også hele 18 stretch goals i kampagnen.
Der er som sådan ikke en grænse for, hvor mange stretch goals, man kan lave. Derfor kommer antallet af stretch goals typisk an på dit produkt.
Så, for lige at samle op:
Stretch goals øger din sandsynlighed for, at dit projekt bliver overfinansieret – hvilket er en god ting inden for crowdfunding.
Dem, der lykkes godt med at bruge stretch goals, øger sandsynligheden for at realisere deres projekt og give produktet til de mange begejstrede backers, der har støttet projektet. Derudover er det en fin pr-pointe at kunne sige, at man blev overfinansieret på en crowdfunding-platform. Og endelig er crowdfunding-platformenes algoritmer generelt glade for projekter, der klarer sig godt. Så på den måde kan brugen af stretch goals ikke kun give dig medvind i din nuværende kampagne – men også give dig en fordel i din næste crowdfunding-kampagne.
