CrowdNerds

Sådan sikrer du din kampagne de absolut bedste chancer for succes

admin — Mon, 06 Dec 2021 20:56:14 +0000

Sådan sikrer du din kampagne de absolut bedste chancer for succes

Byg et crowd.

Det er sådan, du sikrer din kampagne de absolut bedste chancer for succes.

Hvorfor?

Fordi data viser, at projekter, der når en stor portion finansiering af kampagnens første 48 timer, har meget større chance for at nå i mål end dem, der kommer stille fra start.

Hvordan giver man sin kampagne en god start?

Du har gættet det:

Ved at bygge dit eget crowd.

Ingen har nemlig lyst til at være den allerførste, der putter penge i en crowdfunding-kampagne.

Men et aktivt crowd står klar til at bakke op om kampagnen, så snart den går live – og viser, at her foregår en fest, som folk potentielt går glip af.

Og så er der også andre fordele:

En god start på kampagnen giver bedre eksponering

Lancerer du din kampagne på en af de internationale crowdfunding-platforme, er der algoritmer, der holder øje med, hvor godt du kommer fra start. De projekter, der hurtigt tiltrækker en masse støtter, vil algoritmen skubbe fremad, så projektet får langt mere eksponering.

Hvorfor?

Fordi platformene tjener deres penge på succesfulde projekter, så det er også i deres interesse at promovere dem, der genererer en masse penge.

Men hvem er dit 'crowd' egentlig?

Dit crowd er folk, der har vist interesse for dit kommende projekt eller produkt. Helt konkret kan det være:

en e-mail-liste
følgere på Instagram og Facebook
en offline fanklub.

I dette blogindlæg fokuserer vi på e-mail-listen.

Det er helt konkret en liste af mennesker, som har givet samtykke til, at du må kontakte dem via e-mail.

Sådan bruger du en e-mail-liste til at opbygge dit crowd

E-mail-listen er en af de suverænt bedste (og billigste) metoder til at skabe en masse trafik i starten af din crowdfunding-kampagne.

Du opbygger en e-mail-liste ved at lave en landing-side med én call-to-action – nemlig tilmelding til dit launch-nyhedsbrev. Siden kan være helt simpel, men den skal være visuelt appellerende og kommunikere den værdi, folk får ved at skrive sig op til nyhedsbrevet.

Eksempelvis:

Adgang til early bird rewards
en freebie henvendt til din målgruppe
en ekstra bonus med de rewards, du tilbyder i din kampagne.

Se eksemplet her:

Formår du at få folk ind på listen, kan du også være ret sikker på, at en del af dem konverterer til betalende backers, når din kampagne går live.

Når du har fået folk ind på din e-mail-liste, skal du huske at skrive til dem op til lanceringen af din crowdfunding-kampagne. Opbyg tillid hos dem, der har skrevet sig op, ved at kommunikere personligt og imødekommende.

Fx:

Præsenter holdet bag projektet.
Vis noget behind-the-scenes-materiale.

Det får folk til at følge sig budt inden for i virksomheden. Så er der langt større chance for, at de køber ind på dine rewards, når crowdfunding-kampagnen går live.

Hvornår bør du gå i gang med at opbygge et crowd?

Gå i gang med at opbygge din e-mail-liste minimum 2 måneder inden, du vil lancere din crowdfunding-kampagne. Så har du tid til at få mennesker ind på listen – og opbygge en relation til dem gennem nogle velskrevne mails.

Du kan drive trafik ind på din landingpage via Facebook-annoncering, Google AdWords, blogs og sociale medier.

Gør du det, skal du nok få succes med at konvertere en stor portion af dit crowd til betalende backers i din crowdfunding-kampagne. Og starter din kampagne godt, er der altså større sandsynlighed for, at finansieringen bliver hentet hjem, og den bliver en succes.

En heldig sidegevinst ved et crowd er, at det kan vokse sig til et større community omkring dit brand, når du efter kampagnens afslutning fortsætter det gode arbejde med at kommunikere og involvere dine følgere

Indlægget Sådan sikrer du din kampagne de absolut bedste chancer for succes blev først udgivet på CrowdNerds.

Forskeren fortæller: Her begyndte crowdfunding – og sådan kommer det til at udvikle sig i fremtiden

admin — Mon, 01 Nov 2021 12:58:16 +0000

Forskeren fortæller: Her begyndte crowdfunding – og sådan kommer det til at udvikle sig i fremtiden

”Bonk, bonk, bonk.”

New York, 1884.

Her kunne man høre lyden af verdens første crowdfunding-projekt begynde på en ø ude i havnen.

Hvad gik det projekt ud på?

Du får et hint:

Øen kom senere til at hedde Liberty Island.

Det var nemlig her i 1884, at byggeriet af denne dame begyndte:

Jeps. Selveste Frihedsgudinden.

Hvad har den statue dog med crowdfunding at gøre?

Ikke noget.

Men det har den sokkel, hun står på.

Du ved, den der 47 m høj piedestal, som faktisk er lige så stor som selve statuen ovenpå:

Det var lige før, at dén piedestal – og dermed fundamentet til Frihedsgudinden – nær ikke var blevet til noget.

Crowdfunding begyndte i USA med Frihedsgudinden

Det var folk som dig og mig dengang i New York, der sørgede for, at Frihedsgudinden fik en sokkel at stå på. Soklen til Frihedsgudinden er nemlig ifølge forsker Kristian Roed Nielsen et eksempel på et af verdens første crowdfunding-projekter:

”Amerikanerne fik jo den her fantastiske gave af Frankrig, men de havde ikke nok penge til at lave selve piedestalen. Så der var en amerikansk avisejer, som lavede en slags crowdfunding-kampagne, hvor han lovede, at hvis folk donerede en dollar eller derover – som alligevel var en del penge dengang – så ville de kunne få en lille frihedsgudinde-mønt tilbage som en slags reward. Og med det her initiativ rejste de faktisk den kvarte million dollars, der manglede til det. Så på den måde kan man altså sige, at finansieringen af denne her piedestal var det første crowdfunding-projekt.”

Kristian Roed Nielsen arbejder til daglig som assisterende professor på Copenhagen Business School og har igennem mange år forsket og skrevet artikler om crowdfunding.

I dag fortæller han om:

hvordan crowdfunding begyndte
hvordan crowdfunding har udviklet sig
hvorfor crowdfunding ikke har noget med deleøkonomi at gøre
hvilke tendenser han ser for crowdfunding i fremtiden
hvad den største misforståelse om crowdfunding er.

Nu ved du allerede, at verdens første crowdfunding-projekt menes at være soklen til Frihedsgudinden.

Om hvordan crowdfunding helt oprindeligt er opstået, fortæller Kristian:

”Altså hele tanken med crowdfunding, og det her med at mennesker går sammen om et fælles projekt, er ikke noget, som er specielt nyt. Det er jo ret fundamentalt for os som mennesker, at vi kan slå os sammen om at skabe noget fælles.”

Lad os nu se nærmere på, hvordan crowdfunding har udviklet sig til det, vi kender i dag:

Internettet skabte den form for crowfunding, vi kender i dag

Hvornår begyndte crowdfunding så at tage rigtig fart som finansieringsform?

”Hvis vi kigger på mere moderne crowdfunding – som vi ser det hos eksempelvis Coop Crowdfunding – så er det med internettets opståen, at det er blevet muligt at lave crowdfunding, som vi kender det i dag.

Da finanskrisen så kom, fik crowdfunding virkelig sin oprejsning. Folk oplevede mangel på kapital, og at bankerne på en eller anden måde havde fejlet. Så der var både et behov for finansiering, men også en lyst til at finde alternative måder at få finansiering på. Så man kan sige, at det er ud af en krise, at crowdfunding sådan får alvor er opstået. Der begyndte det at gå rigtig hurtigt, og det går kun hurtigere og hurtigere.”

Crowdfunding bliver tit forklaret med, at det er er en form for moderne deleøkonomi. Til det svarer Kristian:

”Det bygger rigtig nok på nogle af de samme tankegange rent teknisk med platformene, der faciliterer kontakt mellem folk. Men nej, jeg ville ikke kalde crowdfunding for deleøkomoni. I crowdfunding deler man som sådan ikke noget. Man er derimod mange små, der går sammen om at bakke op om et projekt.”

Hvordan ser fremtiden ud for crowdfunding?

”Fremtiden for crowdfunding i Danmark ser god ud,” mener Kristian. ”Der er et ønske fra folk om at støtte op omkring projekter – nu her med coronakrisen har vi jo også talt meget om at støtte lokalt, og det har man jo kunne gøre på de danske crowdfunding-platforme. Men crowdfunding-projekterne følger kun antallet af iværksættere, der er, og på den måde kan man måske være lidt nervøs, for vi er ikke just et iværksætterland, så vi kommer måske ikke til at kunne følge med Sverige eller England. Men hele konceptet omkring crowdfunding kommer helt sikkert til at vokse endnu hurtigere.”

Er der så nogle særlige trends, der kommer til at fylde meget inden for crowdfunding?

”Ja, der er visse typer projekter, som vi vil se mange flere af. Projekter inden for den cirkulære økonomi kommer vi eksempelvis til at se mere til. Altså hvor man genanvender eller genbruger ting, vi tidligere har behandlet som affald, men som vi nu opdager, faktisk har noget værdi. Og crowdfunding er jo en fantastisk måde at teste alle mulige tanker af på. Så jeg tror, cirkulær økonomi kommer til at være helt central,” siger Kristian og fortsætter:

”Jeg tror også, plantebaserede projekter kommer til at fylde endnu mere. Man ser en del plantebaserede snacks og køderstatninger, og de kommer til at være en del af det her voksende marked.”

I Danmark er vi gode til crowdfunding – og til at levere det, vi lover

Da jeg talte med Kristian, kunne jeg ikke lade være med at spørge, om der var nogle misforståelser omkring crowdfunding, som han kunne hjælpe mig med at aflive.

Det var der:

”Ja, altså den største misforståelse er, at crowdfunding bare er folk, der er ude på at snyde. At det bare er en let måde at få penge på. Men hvis vi bare kigger på fakta, så leverer næsten alle projekter det, de lover. Og i Danmark er det virkelig et fåtal af kampagner, der ikke har fået leveret. Ikke fordi de ikke prøvede, men fordi de simpelthen ikke kunne magte den opgave, de havde sat sig for. Så en del af dem, der typisk ikke kender crowdfunding, kan godt behandle det lidt som om, at det er en måde at svindle penge på, og det er det altså ikke. Det er personer, som sætter deres navn på spil, der beder om hjælp,” afslutter han.

Nu ved du altså:

At crowdfunding begyndte i USA med finansieringen af selveste Frihedsgudindens sokkel
At de former for crowdfunding, vi kender i dag, især accelererede sammen med internettet.
At vi kun kommer til at se endnu mere til crowdfunding – især når det handler om at teste nye, bæredygtige produkter og fødevarer af på målgruppen.

På den måde har den type projekter, der typisk bliver crowdfundet, altså ændret sig en smule fra dengang i 1884 i New York

Indlægget Forskeren fortæller: Her begyndte crowdfunding – og sådan kommer det til at udvikle sig i fremtiden blev først udgivet på CrowdNerds.

3 gode råd til donations-baseret crowdfunding

admin — Mon, 25 Oct 2021 13:22:58 +0000

3 gode råd til donations-baseret crowdfunding

I dette blogindlæg får du svaret på, hvordan du kan bruge donationsbaseret crowdfunding til at samle ind til gode formål – og hvilke faldgruber du for alt i verden bør undgå, når du overvejer denne form for crowdfunding.

Lad os springe ud i det:

Hvad er donationsbaseret crowdfunding?

I donations-baseret crowdfunding indsamler en forening eller en NGO ind til et godt formål. I USA kan privatpersoner samle ind til dyre operationer via donations-kampagner, men det er sjældent i Danmark.

Hele præmissen for donations-baserede kampagner er, at individer støtter et formål eller et projekt uden forventning om at modtage noget retur (i modsætning til de tre andre former for crowdfunding, som du kan læse mere om her (Link til de fire former for crowdfunding).

I Danmark er donations-baseret crowdfunding ikke stort, men det betyder ikke, at det er umuligt at lave en god kampagne. Der er bare nogle faldgruber, man bør undgå.

Derfor får du her 3 gode råd til donations-baseret crowdfunding:

1. Kombiner det digitale med et fysisk event

At crowdfunding foregår online er både godt og skidt. Det er selvfølgelig godt, fordi man kan nå meget bredt ud, men det har også den udfordring, at der ikke er noget hastværk for dem, der skal bakke op om kampagnen – de kan altid bare gøre det senere.

Derfor skal du kombinere de digitale muligheder med et fysisk event – kort sagt noget, der foregår ude i virkeligheden.

Et eksempel er ALS Ice Bucket Challenge, som gik viralt i 2014. Formålet var at skabe opmærksomhed om nervesygdommen ALS. Organisationen ALS Association opfordrede folk til enten at støtte deres kampagne eller hælde en spand isvand udover sig selv – de fleste gjorde begge dele. Ikke desto mindre gik denne her udfordring viralt, og det gav en masse opmærksomhed og donationer til kampagnen. Nye tal fra ALS Association viser, at på grund af Ice Bucket Challenge i 2014 kunne støtten til ALS-relateret forskning blive støttet med 187 % flere midler årligt end før, kampagnen gik viralt.

Et andet eksempel er Stig Tøftings mildt sagt lange gåtur på 167 km i marts 2021, efter han tabte et væddemål på sociale medier. Det resulterede i en indsamling for Børnecancerfonden & KidsAids, og fordi Stig Tøfting gik denne her lange rute, kom der en masse opmærksomhed og donationer til indsamlingen.

Pointen er, at en donations-baseret crowdfunding-kampagne med fordel kan kobles til et fysisk event eller andet, folk kan følge med i. Det gør kampagnen mere håndgribelig, giver ofte reaktioner og øger sandsynligheden for at få folk til at handle på dit budskab nu.

2. Vær fuldstændig transparent

Ja, nu sidder du og tænker: ”Det ved jeg da godt.”

Og det ved jeg, du gør. Men dette råd er alligevel taget med som en reminder om, at der findes nogle rigtig ærgerlige historier inden for donations-baseret crowdfunding, som gør, at dette punkt er utrolig vigtigt.

En af de der ærgerlige historier er den her: En kampagne blev i 2018 oprettet på amerikanske GoFundMe med historien om, at en ung pige blev reddet af en hjemløs mand, da hun løb tør for benzin. Den hjemløse gav sine sidste 20 dollars til den unge kvinde, så hun kunne købe benzin og komme hjem.

Efterfølgende oprettede den unge kvinde og hendes kæreste GoFundMe-kampagnen for at samle penge ind til den hjemløse mand som tak for hans barmhjertige handling.

Det viste sig senere hen, at det eneste sande ved historien var, at manden på billedet var hjemløs. Resten af historien var opdigtet for at vække sympati hos folk. Det hele kom frem, da den hjemløse mand ikke fik den del af pengene, som de tre parter havde aftalt. Det unge par havde i stedet beholdt størstedelen selv.

Det er historier som denne, der gør nogle folk skeptiske over for donationsbaseret crowdfunding. Forståeligt nok. Derfor: Vis præcis, hvad pengene går til, og hvordan fordelingen ser ud.

Folk er ikke interesserede i at støtte løn og marketingaktiviteter – de vil støtte forandring.

En rigtig god måde at gøre det på, er ved at beskrive, hvad en donation er lig med. Se dette eksempel.

En så præcis beskrivelse af en donations-forandring giver flere bidrag, fordi folk kan forholde sig til, hvordan deres penge bliver brugt.

Husk også efter kampagnen at vise forandringen, I har skabt, og processen undervejs.

3. Brug SMART-modellen til at skærpe din kampagne

SMART-modellen er god at bruge, når du skal lave et kvalitetstjek på din kampagne – og ikke mindst beskrivelsen af kampagnen, som skal være kort og to-the-point.

SMART står sjovt nok for forbogstaverne i de 5 principper for kampagnen:

Specific: Hvad er det specifikke mål med kampagnen? Undgå fluffy sætninger, som folk ikke kan forstå.
Measurable: Hvordan kan vi måle effekten af kampagnen? Her handler det om, at folk skal føle, at deres bidrag rykker noget (fx 125 dollars = sportsaktiviteter og alle måltider til 1 barn i 6 uger).
Achievable: Finansieringsmålet for kampagnen skal være realistisk. Folk støtter sjældent kampagner, de selv vurderer, ikke kommer i mål (Læs mere om, hvordan du sætter det rigtige finansieringsmål LINK)
Relevant: Hvorfor er projektet relevant nu? Det kan være, at projektet taler ind i en problemstilling, der er aktuel for tiden.
Time-based: Hvor lang tid varer kampagnen? Ganske enkelt så folk ved, hvornår de kan støtte og følge med.

Eksempel på SMART-modellen:

”Vi håber på at rejse 25.000 kr. over de næste tre uger til at bygge 100 senge i isolerede shelters til hjemløse. Vi har brug for pengene nu, så vi kan nå at bygge sengene, inden den kolde vinter melder sig.”

Med SMART-modellen sikrer du altså, at du får alle de nødvendige informationer med, når du kommunikerer i og omkring din kampagne.

Det var 3 gode råd til at lykkes med donations-baseret crowdfunding.

Husk på, at donations-baseret crowdfunding er med hjertet i centrum. Derfor henvender det sig som hovedregel ikke godt til virksomheder – for her er profit i langt højere grad i fokus. Læs mere om de fire typer crowdfunding her.

Indlægget 3 gode råd til donations-baseret crowdfunding blev først udgivet på CrowdNerds.

Sådan bruger Fresh.Land deres kunder til at udvikle virksomheden

admin — Mon, 04 Oct 2021 06:31:56 +0000

Sådan bruger Fresh.Land deres kunder til at udvikle virksomheden

Fresh.Land gør dét, alle virksomheder bør gøre – de inddrager deres brugere og udvikler virksomheden gennem bl.a. co-creation.

Hvordan de gør det, kommer vi tilbage til lige om lidt.

Først skal du have en kort introduktion til Fresh.Land, hvis du ikke kender til dem.

Fresh.Land er en online platform, der gør det muligt for forbrugere at købe frugt og grønt direkte fra landmændene. Og fordi det skærer op mod fem mellemled væk, kan Fresh.Land spare op mod 88% af CO2 fra opbevaring af disse fødevarer. Derfor har Fresh.Land også vundet adskillige grønne priser allerede.

Til denne blog har jeg interviewet CEO og Co-founder Mathilde Jakobsen omkring deres brugerinddragende initiativ Idé.Land. Her kan deres kunder, i et åbent forum online, komme med idéer og forslag til fx nye produkter.

Mathilde, hvordan opstår idéen til Idé.Land?

Idéen opstod ved, at vi ønskede et værktøj til at øge brugerinddragelsen og co-creation sammen med vores brugere/kunder løbende. Vi har tidligere sendt one-off surveys ud, hvor vi har oplevet en meget høj svarrate (40% svar inden for 24 timer). Det gav os en indikation af, at der var en stor interesse for at blive inddraget hos vores brugere.

Det som Idé.Land gør, er at skabe en platform som muliggør brugerinddragelse løbende og på brugernes præmisser. Således kan man foreslå alt mellem himmel og jord, og andre brugere kan så “stemme” forslagene op, hvis de er enige. Derved kan vi prioritere de forslag, som er mest populære, og således får brugerne direkte indflydelse på Fresh.Land’s udvikling.

Hvordan skaber I et stærkt fællesskab omkring jeres brand?

Vi har skabt et stærkt fællesskab omkring vores brand, fordi det vi gør, rent faktisk gør en forskel i vores kunders dagligdag og for farmeren.

Farmeren får en bedre aflønning og forbrugeren får et produkt, som er af en langt højere kvalitet og fri for kemi. Når først man har smagt en frisk appelsin direkte fra træet, kan man ikke gå tilbage til en kunstigt modnet, overfladebehandlet appelsin som er 4 måneder gammel, som dem vi er er vant til fra detailhandlen. Vi har sågar børn, som hellere vil spise vores frugter end lørdagsslik, så det siger noget om den kvalitet og smag, vi leverer.

En stærk forbrugerbevægelse kan drive den grønne omstilling af vores fødevareindustri – det er ikke os, men vores kunder som er de rigtige “change agents”, som med deres valg kan drive positiv forandring og sikre, at vi får skabt et mere fair og bæredygtigt fødevaresystem. Fresh.Land er facilitator via vores platform, som giver adgang til sæsonens friske råvarer direkte fra farmen, men det er vores kunder, som er de rigtige change agents med de valg, de tager i deres hverdag.

Er der kommet nogle overraskelser ud af Idé.Land?

Der er typisk to kategorier af idéer på Idé.Land: 1) Produktforslag 2) Forbedringsforslag til købsoplevelsen.

De mest overraskende produktforslag har nok været nogle af de eksotiske frugter, som folk har foreslået (fx durian og dragefrugt), da det er frugter, som normalt ikke gror på vores breddegrader. Men efter vi har fået disse forslag ind, er vi begyndt at samarbejde med vores farmere i Andalusien om at afprøve, om disse mere eksotiske frugter kan gro i deres klima. Det bliver spændende at se resultatet.

Andre forbedringsforslag, som er kommet lidt bag på os, er vigtigheden af, at vi tager kasser tilbage og forespørgsel på større kasser (fx 4kg avocado i stedet for 2kg) for at spare på emballagen. Dette viser, hvor meget vores kunder går op i bæredygtighed ved at reducere emballage – de vil hellere bestille større mængder i grupper sammen, end at komme hjem med al den emballage, som er normal i detailhandlen, når man handler økologi. Derfor er det planlagt i vores tech pipeline, at vi vil udvikle en feature, som gør det nemmere at koordinere gruppebestillinger for vores kunder.

Ser I at brugerne kommer på idéer, der bliver populære blandt jeres brugere?

Ja, ofte løser idéerne en problemstilling, som flere brugere står over for – fx er en af de mest populære idéer, den her med at tage kasser med retur, hvilket viser hvor miljøbevidste vores kunder er. De kasser vi tager retur, genbruger vi så lokalt hos vores danske farmere.

Hvordan håndterer I de idéer, der ikke implementeres?

De idéer som ikke implementeres skyldes ofte, at de ikke kan lade sig gøre inden for rammerne af vores koncept. Fx foreslog en kunde, at man selv skulle kunne sammensætte indholdet af en kasse, men det er ikke muligt, da farmeren kun kan pakke de råvarer i en kasse, som han selv producerer. Det skyldes, at vi ikke ompakker kasserne, men leverer direkte fra farmeren. Derfor kan vores kunder ikke selv sammensætte indhold, men må vælge imellem de kasser som er sammensat hos den enkelte farmer

Oplever I mere loyale kunder på baggrund af tiltag som Idé.Land?

Vi havde loyale kunder før Idé.Land, og vi har loyale kunder efter. Det er helt klart et brugbart værktøj til at engagere kunderne mere i Fresh.Land, og det er med til at sikre, at vi hele tiden er relevante for vores kunder, da de deler deres behov med os.

Har I planer om andre tiltag inden for ‘crowdsourcing’?

Ja, i forbindelse med Corona spurgte vi ud gennem vores SoMe-kanaler og nyhedsbrev, om der var nogen, som kendte lokale danske farmere, som havde brug for hjælp. Det var der, og mange af vores kunder skrev med idéer til farmere, som vi kunne hjælpe. Således har vi hjulpet flere danske farmere gennem coronakrisen (bl.a. Godisgrønt, Bygaard, Microgreens og Vildeurter).

Et eksempel er Michael fra Vildeurter, som havde 10.000 økologiske rødkål optil jul, som skulle have været på tallerknerne på landets Michelin-restauranter. Men så lukkede samfundet ned for anden gang, og han kontaktede mig for at få hjælp. Vi skyndte os at lægge hans økologiske rødkål online, og på 6 timer var de 10.000 rødkål solgt til private kunder. Han blev så rørt, over den hjælp han havde fået fra alle vores kunder, at han sendte mig en SMS, hvori der stod: “Jeg er simpelthen så kæmpe meget glad. Bare en lille status opdate”.

Den måde Michael’s rødkål blev afsat på via Fresh.Land som platform til en masse private forbrugere, er også en slags “crowdsourcing” kan man vel sige.

Indlægget Sådan bruger Fresh.Land deres kunder til at udvikle virksomheden blev først udgivet på CrowdNerds.

Sådan bruger du cross-promotion i din crowdfunding-kampagne

admin — Sun, 26 Sep 2021 14:29:53 +0000

Sådan bruger du cross-promotion i din crowdfunding-kampagne

Cross-promotion betyder, at to crowdfunding-kampagner promoverer hinanden. Det foregår helt konkret i en update til ens eget publikum.

I dette blogindlæg giver jeg dig en kort introduktion til, hvad cross-promotion kan, hvordan du gør, og så får du et eksempel på, hvordan cross-promotion ser ud i praksis.

Hvad kan cross-promotion gøre for din kampagne?

Cross-promotion er et værktøj til at tiltrække flere backers til din crowdfunding-kampagne.

Det er ikke en nem smutvej, der kan redde en middelmådig kampagne til at nå sit finansieringsmål. Men i en veltilrettelagt kampagne, hvor du har gjort dig umage for at vælge den rigtige platform, researchet på andre kampagner, og skabt et community inden launch, kan det være en fin tilføjelse i markedsføringen af dit projekt.

Med cross-promotion kan du potentielt nå ud til mange flere uden at skulle bruge penge på annoncering. Se cross-promotion som en metode til at opnå flere backers (altså folk, der vil støtte dit projekt) – ligesom når du bruger stretch goals.

Cross-promotion virker, når du finder et andet projekt, der først og fremmest er relevant for din målgruppe – og hvor projektets målgruppe også vil finde dit projekt interessant. Begge parter (og deres publikum) skal have noget ud af det.

Sådan gør du

Selvom der findes services, der hjælper med at identificere og booke cross-promotions, så er det min erfaring, at langt de fleste kampagne-ejere selv rækker ud direkte til den kampagne-ejer, de ønsker at lave et samarbejde med. Det vil jeg også anbefale dig at gøre.

Når du leder efter kampagner til cross-promotions, så stil dig selv disse 2 spørgsmål:

1) Ville du selv støtte den pågældende kampagne?

2) Er projektet interessant for dine egne backers?

Hvis du kan svare ’Ja’ til både 1) og 2), så kan du godt kigge videre ind i et samarbejde. Både på Indiegogo og Kickstarter kan man, når man klikker ind på en hvilken som helst kampagne, se, hvilken profil der har oprettet projektet. Profilerne ligger direkte på kampagne-siden og ser sådan ud (se nedenfor).

Eksempel fra Indiegogo

Eksempel fra Kickstarter

Hos Kickstarter kan du række ud til kampagne-ejeren direkte via platformen, mens du hos Indiegogo kan finde links til hjemmeside og sociale medier, hvor du kan række ud.

Du skal være opmærksom på, at kampagne-ejere modtager rigtig mange henvendelser fra alt fra marketing-bureauer til snydepelse. Vær klar i budskabet og personlig i din henvendelse.

Derudover skal du være realistisk. Det nytter ikke noget at række ud til millionkampagner med flere tusinde backers, hvis din egen kampagne ”kun” har genereret 70.000 kr. De store kampagner vil ikke have gavn af at blive promoveret af dig, så det er usandsynligt, at de vil promovere dig til gengæld. Identificér derfor de kampagner, der ligger nogenlunde på niveau med din egen, og som – du har gættet det – er interessant for din målgruppe.

Når du har lavet en aftale om cross-promotion

Får du lavet en cross-promotion-aftale med en anden kampagne, vil I typisk aftale en dato, hvor I sender en update ud. Det kan fx være i et nyhedsbrev, hvor der bliver linket til din kampagne.

Denne update har ikke til formål at promovere din kampagne udelukkende, men har som regel et andet hovedtema, hvor de her cross-promotions så bliver nævnt til slut. Se eksemplet nedenfor her.

Når du er lykkedes med din cross-promotion, så er det bare at holde øje med, hvor mange klik og nye backers der tikker ind på din kampagne. Husk under alle omstændigheder at sige tak for samarbejdet til folkene bag den kampagne, du har lavet cross-promotion med. Det er god stil.

Indlægget Sådan bruger du cross-promotion i din crowdfunding-kampagne blev først udgivet på CrowdNerds.

Alt du skal vide om de 4 former for crowdfunding (inkl. eksempler)

admin — Tue, 07 Sep 2021 18:57:25 +0000

Alt du skal vide om de 4 former for crowdfunding
(inkl. eksempler)

Når du hører ordet ’crowdfunding’, tænker du sandsynligvis på reward-baseret crowdfunding.

Altså den form for crowdfunding, hvor du kører en kampagne og derefter giver en belønning til dem, der har støttet kampagnen – typisk i form af dit produkt.

Men dette er faktisk kun en ud af fire forskellige former for crowdfunding.

De 4 forskellige former for crowdfunding er:

1) Donationsbaseret crowdfunding

2) Reward-baseret crowdfunding

3) Crowdlending

4) Equity-crowdfunding

Hvorfor er det vigtigt at kende de fire?

Fordi denne viden gør det muligt for dig at lave den helt rigtige kampagne til din type af virksomhed og produkt. Derudover blander folk ofte de fire typer sammen, og det er noget rod, for så forventer deres støtter måske noget andet end det, de får.

Når du har læst dette blogindlæg, ved du, hvad der definerer de 4 forskellige former for crowdfunding. Du undgår at blande dem sammen (så du ikke kommer til at forvirre dem, der støtter dit projekt). Og så bliver du mere bevidst om, hvad der passer bedst til din forretning.

Hent en kop kaffe, for her kommer den grundige forklaring – jeg kalder jo ikke dette indlæg for ’alt du skal vide’ for ingenting

Lad os allerførst kigge på, hvordan de 4 former for crowdfunding hænger sammen:

Hvordan hænger de 4 former for crowdfunding sammen?

Forestil dig en trappe på fire trin. Eller kig på tegningen af en trappe herunder.

Hvert trin repræsenterer en lidt længerevarende commitment til dem, der støtter dig, end det forrige trin. De fire forskellige former for crowdfunding adskiller sig altså ved det tidsmæssige commitment til crowden – til dem, der støtter dig med deres penge.

Hvad betyder det helt konkret?

Nu skal du bare høre:

1) Donationsbaseret crowdfunding: Folk donerer én gang, og du har ikke andre forpligtelser over for dem, der støtter dig, end at anvende deres penge til det formål, du har lovet.

2) Reward-baseret crowdfunding: Her giver folk dig penge med forventning om en belønning, i crowdfunding-lingo: en reward. Det betyder, at når du er færdig med kampagnen og har nået dit finansieringsmål, så er du forpligtet til at give rewards til alle de mennesker, der hjalp med at gøre kampagnen succesfuld. Så her er du forpligtet over for dem indtil det punkt, hvor du har afleveret en reward, dvs. typisk nogle måneder efter kampagnens afslutning.

3) Crowdlending: Her drejer det sig om et lån, som du skal betale tilbage over fx et par år, så der er tale om en noget længere forpligtelse end ved reward-baseret crowdfunding.

4) Equity-crowdfunding: I denne type crowdfunding får du en masse små investorer i din virksomhed, så her er du potentielt forpligtet til dine støtter i rigtig mange år. Overvejer du equity-baseret crowdfunding, skal du derfor også spørge dig selv, om du har lyst til og ressourcer til at have 200 små investorer i din virksomhed, der har krav på løbende information.

Fællesnævneren for de forskellige crowdfunding-former er, at de alle foregår via en kampagne på nettet. Langt de fleste kampagner kører på crowdfunding-platforme, der har specialiseret sig at facilitere de her kampagner inden for én eller flere crowdfunding-typer.

Det var det helt korte overblik. Lad os dykke ned i de enkelte former for crowdfunding, hvad de egner sig godt til, og hvilke platforme du kan bruge:

1) Donationsbaseret crowdfunding

I denne form for crowdfunding donerer folk penge til typisk sociale eller velgørende formål. Ligesom når frivillige ringer på dørklokken med en pengebøsse og spørger, om du vil give et bidrag. Her foregår det bare på nettet, og alle kan i princippet starte en donations-baseret crowdfunding-kampagne.

I Danmark skal man huske at melde en sådan indsamling til Indsamlingsnævnet – ellers er indsamlingen ikke lovlig. Det skal man, fordi der skal holdes styr på, at de indsamlede penge rent faktisk går til det formål, der er beskrevet.

Dét, der adskiller donations-baseret crowdfunding fra de tre andre typer, er, at folk ikke forventer noget i retur for deres bidrag, andet end at pengene selvfølgelig går til formålet. Der er altså ingen yderligere forpligtelse mellem personen, der har oprettet kampagnen, og bidragsyderen (også kaldet en backer).

Netop fordi donations-baseret crowdfunding er, ja, donationer, så er denne form ikke særlig velegnet for virksomheder, der ikke har et socialt formål.

Eksempel på donationsbaseret crowdfunding: Røde Kors

Et godt eksempel på en donationsbaseret crowdfunding-kampagne var indsamlingen til Røde Kors hos Coop Crowdfunding. Her kunne man støtte op omkring Røde Kors’ beredskab, der skulle hjælpe danske familier, der havde det svært i corona-tiden. Fordi det jo var en donations-baseret kampagne, kunne folk ikke købe rewards eller på andet måde ”få noget igen” for deres bidrag. Derfor henvender donations-baseret crowdfunding sig bedst til NGO’er og andre projekter med gode formål.

Se kampagnen her.

Hvad er det godt til: Donationsbaseret crowdfunding er til projekter med sociale og velgørende formål.

Platforme: GoFundMe, Causes, Coop Crowdfunding (til dels)

2) Reward-baseret crowdfunding

I reward-baseret crowdfunding støtter man en virksomhed eller et projekt ved at købe en ‘reward’ – typisk et produkt – via en online kampagne. Denne form for crowdfunding er oplagt til virksomheder, der sælger varer direkte til forbrugere (B2C).

Dette er den mest kendte form for crowdfunding i Danmark.

Forestil dig en pop-up-shop, hvor du i en begrænset periode kan sælge dit produkt til mennesker, der kommer forbi din butik. Fordi internettet gør op med landegrænser og fysiske distancer, kan mennesker fra hele verden slå vej forbi din online pop-up-shop (i hvert fald hvis du har valgt at benytte en international platform).

Hvor mange der kommer forbi din online pop-up-shop, kommer an på to ting:

1) Hvor god en placering din pop-up shop får på platformen, du har valgt.

2) Hvor dygtig du er til selv at skaffe trafik til din shop.

Hvis vi skal oversætte til crowdfunding-lingo, så er shop lig med kampagne, og dine produkter er lige med rewards.

En kampagne består af en video, tekst og billeder, og dine rewards, som folk kan købe ind på – sat op som her i illustrationen.

Eksempel på reward-baseret crowdfunding: TripDoodler

Jeg hjalp den danske virksomhed TripDoodler med at lave en reward-baseret crowdfunding-kampagne på platformen Kickstarter. Det var det rigtige for dem, dels fordi de kunne finansiere udviklingen af deres online rejseplanlægning-værktøj, dels fordi crowdfunding passer utrolig godt til TripDoodlers mission og værdier, der tager udgangspunkt i fællesskabet.

Med et funding-mål på 177.000 DKK lavede jeg i samarbejde med TripDoodler en kampagne bygget op omkring den grønne agenda for rejselystne planlæggere. De forskellige rewards, folk kunne købe ind på, var primært medlemskab af forskellig varighed til netop TripDoodlers værktøj – klar til brug når udviklingen, finansieret af kampagnens succes, var færdig. Kampagnen blev en stor succes, og hele den historie kan du læse her.

Se kampagnen her.

Hvad er det godt til: Reward-baseret crowdfunding er til projekter eller virksomheder, der kan levere ‘rewards’ – produkter – til gengæld for folks bidrag.

Platforme: Kickstarter, Indiegogo, Booomerang (dansk), Coop Crowdfunding (dansk), IDA Crowdfunding (dansk).

3) Crowdlending

I crowdlending låner en virksomhed penge af dem, der støtter kampagnen, som så til gengæld modtager renter af lånet. Det er et alternativ til et banklån. Her er det bare ikke banken, der tjener penge på renter, men de mennesker, der har lånt virksomheden penge.

Processen foregår via en online kampagne, der opstilles på en faciliterende platform. I en crowdlending-kampagne fremgår en beskrivelse af virksomheden, der ønsker at låne penge, en række nøgletal, dokumenter og risikovurdering. Baseret på de tilgængelige oplysninger kan långivere beslutte sig for, om de ønsker at låne virksomheden penge. Som ved ethvert andet lån er der risiko for dårlige betalere, og det er derfor op til den enkelte at vurdere, hvor risikovillige de ønsker at være. Jo højere rente – og dermed gevinst – jo højere risici.

Eksempel på crowdlending: NØD

Danske NØD valgte at gøre brug af crowdlending, da de stod over for at skulle udvide produktionen af deres sunde snacks. På kun 55 minutter var lånet på 150.000 DKK fuldt finansieret gennem Coop Crowdfundings platform, hvor almindelige mennesker altså kan låne virksomheder penge. Præcis som ved et banklån betalte NØD tilbage på lånet samt renter.

Se kampagnen her.

Hvad er det godt til: Crowdlending er for virksomheder, der skal låne penge til fx indkøb af maskineri eller videreudvikling af forretningen. Fordi der skal være nogle baggrundsinformationer, som man kan vurdere casen ud fra, er det typisk virksomheder, der har været i gang i minimum et par år, der kan benytte sig af crowdlending.

Platforme: Lendino (dansk), Flex Funding (dansk), Coop Crowdfunding (dansk), Mintos – og mange flere.

4) Equity crowdfunding

I equity-crowdfunding kan folk købe en andel af en virksomhed gennem en online kampagne. Det er ikke en crowdfunding-form, vi har set så meget til i Danmark endnu, fordi den rent juridisk er ret bøvlet herhjemme. Men det er ikke desto mindre en form, der er spået en stor fremtid, og som bliver mere og mere almindelig i udlandet (og for danske virksomheder).

Equity-baseret crowdfunding er interessant for virksomheder, fordi det at finde investorer ofte kan være en langsommelig affære og med blandede resultater. Desuden finder mange virksomheder det tiltalende, at man kan invitere langt flere med på rejsen – bl.a. fordi det giver mulighed for at ens helt tidlige fans, der har været med på sidelinjen fra starten, nu får mulighed for at være en lille del af virksomheden for et overkommeligt beløb.

I en equity-kampagne afgør virksomheden, hvor mange procenter den maksimalt vil af med. Baseret på det materiale, der er tilgængeligt i kampagnen, kan folk vurdere om de ønsker at investere i virksomheden. I modsætning til scenariet, hvor en virksomhed tager én investor ind, kan virksomheden i equity crowdfunding altså få hundredvis af små investorer.

Det kan give hovedpine for nogle at tænke på at skulle holde styr på mange mindre investorer (det varetager platformen dog), men mange ser det også som en kæmpe fordel, i og med at hver lille investor har en meget stor interesse i, at det går virksomheden godt. De bliver med andre ord en slags ambassadører for virksomheden.

En anden fordel fra et virksomhedsperspektiv, ved at have mange små investorer, er, at det er langt sværere for investorerne at tage kontrol over virksomheden. Virksomhedsejerne er dermed sikret en større grad af kontrol for virksomhedens videre udvikling.

Eksempel på equity-crowdfunding: Zenz Organic

Den danske økologiske frisørkæde og brand Zenz Organic lancerede i 2017 en equity-baseret crowdfunding-kampagne på finske Invesdor. I kampagnen solgte virksomheden små andele til i alt 236 investorer, der tilsammen smed over 3.9 mio. danske kroner i virksomheden. Lige som enhver anden crowdfunding-kampagne havde Zenz Organic forberedt en kampagne-side med information tilgængelig, så potentielle investorer kunne tage stilling til virksomheden og dens potentiale.

Se kampagnen her.

Hvad er det godt til: Equity-crowdfunding er for virksomheder, der leder efter en større investering i deres virksomhed.

Platforme: Seedrs, Crowdcube, Funderbeam – og mange flere.

Så nåede vi til vejs ende

Nu kender du de væsentligste forskelle mellem de 4 forskellige typer af crowdfunding.

Nemlig:

1) Donationsbaseret crowdfunding

2) Reward-baseret crowdfunding

3) Crowdlending

4) Equity-crowdfunding

Hvad der er det rigtige valg for dig, afhænger af dit produkt, din virksomheds modenhed, og dit ønske til varigheden af relationen til dem, der støtter dig.

Indlægget Alt du skal vide om de 4 former for crowdfunding (inkl. eksempler) blev først udgivet på CrowdNerds.

Her er 8 nyttige værktøjer til din crowdfunding-kampagne

admin — Wed, 01 Sep 2021 17:23:06 +0000

Her er 8 nyttige værktøjer til din crowdfunding-kampagne

Det er hårdt arbejde at lave en crowdfunding-kampagne, men heldigvis findes der en del værktøjer derude, som gør hele processen lidt nemmere.

Her får du en kort introduktion til de 8 værktøjer, vi bruger rigtig meget i vores arbejde med kampagner. Der er værktøjer til at optimere din kampagne på Kickstarter. Og der er værktøjer til at få hele samarbejdet om kampagnen til at køre nemmere.

Nogle af værktøjerne koster penge, men langt de fleste har en gratis version, som man kan få rigtig meget ud af. Værktøjerne er udvalgt, fordi vi selv bruger dem – vi får ikke noget for at anbefale dem

1. Kicktraq

Denne hjemmeside giver dig mulighed for at følge finansieringsprocessen for projekter på Kickstarter. Det er et godt research-værktøj til at få fornemmelse af, hvordan andre projekter, der minder om dit, har klaret sig undervejs i kampagnens forløb. Her kan du dag for dag se, hvor mange penge kampagnen har rejst i dens løbetid.

OBS: Virker kun på Kickstarter-kampagner.

2. Predictify

Hos Predictify kan du få analyseret din Kickstarter-kampagne og få indikatorer på, hvor du skal optimere eller justere. Det kan fx være, at din tekst er for lang eller dine rewards for dårligt sammensat. Predictify analyserer din kampagne baseret på best practice og er altså blot forslag til, hvordan du kan optimere din kampagne baseret på erfaringer fra succesfulde crowdfunding-kampagner.

OBS: Virker kun på Kickstarter-kampagner.

3. Trello

Dette er ikke decideret et crowdfunding-værktøj, men den er med alligevel, fordi Trello er overbliks-værktøjet over dem alle. Trello er et godt værktøj til at få listet alle de vigtigste to do’s og i det hele taget få dannet sig et overblik over projektets omfang. Når vi arbejder med kunder, bruger vi Trello til at opdele de forskellige opgaver, der ligger i at sætte en crowdfunding-kampagne op. Den er altså god at bruge, hvis I er flere mennesker om projektet, der ikke nødvendigvis sidder sammen til dagligt.

Trello har en gratis version, der fungerer rigtig godt!

4. MailChimp

MailChimp er vores foretrukne værktøj til at indsamle og sende nyhedsbreve ud til det pre-community, der sættes op inden en crowdfunding-kampagne. Her kan du sætte flotte nyhedsbreve op, der med to klik ryger ud til alle på din liste. Der findes mange andre programmer til at sende nyhedsbreve ud, men MailChimp har vi mest erfaring med.

Mailchimp er nemt at komme i gang med og har en gratis startplan, der kan ret meget.

5. BuzzSumo

BuzzSumo er en slags Google, der indsamler artikler og posts på sociale medier, så du kan søge rundt i det. Du kan bruge BuzzSumo til flere ting; dels blive klogere på, hvem der poster og skriver inden for dit felt, dels få nye idéer til indhold, du bør poste på fx dine sociale kanaler ved at kigge på, hvad der trender på nettet og sociale medier.

Brug BuzzSumo til at finde journalister, du gerne vil pitche din historie til, find relevante influencers til et samarbejde, eller find ud af, hvilke trends du skal tappe ind i på sociale medier.

De har en gratis prøveperiode på 30 dage.

6. Canva

Har du ikke en grafiker til at hjælpe dig med at gøre din crowdfunding-kampagne visuelt lækker, skal du kende til Canva. Med Canva kan du skabe smukke posts til sociale medier ud fra hundredevis af templates, så du ikke skal opfinde den dybe tallerken. Du kan også lave det visuelle indhold til din kampagne direkte i Canva ved hjælp af de mange billeder og grafiske elementer, der er til rådighed derinde.

Der findes både en gratis og en betalt version af Canva. Du kan komme langt med den gratis version, men den betalte giver adgang til langt mere indhold.

7. Kapwing

I Kapwing kan du nemt og hurtigt redigere video-indhold til sociale medier og til din crowdfunding-kampagne. Det kan ikke en helt masse ting, men er et super godt værktøj til os, der ikke har de vilde tekniske kvalifikationer. Man kan klippe video, lave undertekster, arbejde med små animationer og meget andet i Kapwing.

De har en gratis startplan hos Kapwing, der primært er begrænset på, hvor meget content du kan uploade og gemme.

8. Kickbooster

Hos Kickbooster kan du opsætte referral-aftaler, så du giver folk incitament til at sprede ordet omkring din crowdfunding-kampagne. Det betyder altså, at du kan give folk unikke links, de kan dele – og får de konverteret nogle backers, så får de en del af kagen (som du selv bestemmer). Det er en win-win.

Pris-modellen hos Kickbooster består af et fast fee på 29$ om måneden, samt 3% kommission til Kickbooster (udover den kommission du betaler dine referrals).

OBS: Gælder kun for Indiegogo og Kickstarter

Det var en kort præsentation af 8 værktøjer, vi ofte selv bruger i arbejdet med crowdfunding-kampagner. Vi får som sagt ikke en disse ud af at anbefale disse, så vi håber blot, at du føler dig godt hjulpet godt videre med at strukturere og optimere dit crowdfunding-projekt. Lad mig endelig høre fra dig, hvis der mangler et værktøj på listen.

Kender du flere værktøjer, der bør komme på listen? Så smid en kommentar her på siden.

Bliv endnu klogere på hvordan du får succes med crowdfunding på vores blog eller video-bibliotek.

Indlægget Her er 8 nyttige værktøjer til din crowdfunding-kampagne blev først udgivet på CrowdNerds.

Sådan sætter du det rigtige finansieringsmål

admin — Fri, 02 Jul 2021 12:49:20 +0000

Sådan sætter du det rigtige finansieringsmål

Følgende er aldrig sket i virkeligheden:

En person – lad os kalde ham Preben – har fundet på en god ide til et produkt.

”Jeg laver en crowdfunding-kampagne,” tænker Preben.

Han regner ud, hvor meget det koster at sætte produktet i gang, hans egen løn i perioden og så lidt ekstra bonus til sig selv. Preben sætter et virkelig højt finansieringsmål, launcher kampagnen –

Og trylle-trylle: Preben når finansieringsmålet og bliver stinkende rig!

Læser du stadig med?

Godt.

Det lidt åndede eksempel her understrege nemlig en meget seriøs pointe:

Du bliver ikke rig af crowdfunding.

Hvorfor nævner jeg det i et blogindlæg om finansieringsmål?

Fordi jeg sommetider støder på crowdfunding-projekter drevet af en Preben, hvor finansieringsmålet er sat usandsynligt højt. Du ikke bør crowdfunde løn til dig selv eller andre nice to have ting og sager.

Crowdfunding er til for at finansiere projekter, der har kritisk brug for penge for at komme videre – det kan være start af produktion, indkøb af en maskine eller noget tredje.

Pointen er, at du via dit finansieringsmål bør vise, at du nøje har overvejet, hvad du har brug for af penge for at kunne lykkes med dit projekt. Hverken mere eller mindre.

Inden du får guiden til at fastsætte finansieringsmålet, så lad os hurtigt definere, hvad det egentlig er for en størrelse:

Hvad er et finansieringsmål?

En crowdfunding-kampagne (uanset hvilken type) skal have et finansieringsmål, som du minimum skal nå, for at kampagnen bliver kategoriseret som succesfuld.

Finansieringsmålet sætter du selv.

Og her bliver det svært.

På den ene side skal du ikke sætte målet så lavt, at det virker urealistisk, at du kan komme i mål for så få midler – fx ved de fleste godt, at det koster mere end 20.000 kr. at udvikle en app.

På den anden side skal du ikke sætte finansieringsmålet urealistisk højt (Preben: Jeg kigger på dig), så folk undrer sig over, hvad du mon skal bruge alle de penge til.

Målet skal passe til projektet. Men hvad betyder det så mere konkret?

Enter disse 3 trin:

3 trin til at finde det rigtige finansieringsmål

Kort sagt handler det om at lave en køreplan for økonomien i dit projekt og at kende en vigtig skelnen i dine omkostninger.

Gør sådan her:

1. Lav et budget med de forventede omkostninger

Frem med budget-skemaet, og skriv alle dine forventede omkostninger ned.

Et eksempel:

Lad os sige, at du gerne vil crowdfunde renoveringen af et butikslokale til en ny isbutik. Til det projekt vil der være en række omkostninger.

Omkostninger til isbutikken:

Indkøb af materialer: 15.000 kr.
Håndværker: 20.000 kr.
Indkøb af maskine: 15.000 kr.

Derudover vil der være en række omkostninger forbundet med selve crowdfunding-kampagnen og rewards:

Produktion af rewards
Fragt til backers
Markedsføring
Videoproduktion

Derefter skal du til at skelne mellem dine omkostninger – og finde ud af, hvilke omkostninger du selv kan dække, og hvilke omkostninger du vil have crowdfundet. Det er den sidste gruppe, der er med til at fastsætte dit finansieringsmål.

Trin nr. 2:

2. Overvej, hvilke omkostninger du selv kan dække

Min klare anbefaling er:

Du skal kun søge om at få dækket de omkostninger, der har at gøre med dit projekt.

Hvad betyder det?

Jo, du vil have nogle udgifter i starten og under kampagnen for at sikre, at kampagnen bliver en succes. De penge får du ikke igen, og de bør ikke være en del af dit finansieringsmål. Det er fx videoproduktion, betalt annoncering, grafisk arbejde, tekstforfatning – altså kampagnemateriale og markedsføring.

Denne post behøver ikke være stor. Den afhænger af:

Hvad du selv kan producere
Hvad du må hyre andre til at lave
Dit ambitionsniveau med kampagnen.

Uanset hvad anbefaler jeg, at du dækker disse omkostninger selv.

Når din kampagne er blevet en succes, kommer du til at bruge nogle penge på at realisere dit projekt. Det er disse midler, du skal have crowdfundet. Hvis vi bliver i isbutik-eksemplet, så drejer det sig om produktion af rewards og de forskellige udgifter til renovering af butikken.

Når du har lavet denne skelnen i dine udgifter, står du med de poster, der er absolut nødvendige at få finansieret til dit projekt – og derved din crowdfunding-kampagne.

Lad os sige, at det løber op i 50.000 kr. for vores butiksrenovering.

Regnestykket ser sådan her ud:

Indkøb af materialer: 15.000 kr.
Håndværker: 20.000 kr.
Indkøb af maskine: 15.000 kr.

Finansieringsbehov i alt: 50.000 kr.

Men du har ikke fundet finansieringsmålet endnu. Du mangler nemlig trin nr. 3:

3. Læg 20% oveni

Der kommer altid uforudsete omkostninger i iværksætter-projekter, så derfor bør du lægge 20% mere oveni. Så lander vi på 60.000 kr. for isbutik-projektet.

60.000 kr. bør være finansieringsmålet for denne crowdfunding-kampagne.

Hvorfor ikke bare sætte et højt finansieringsmål?

Kan man ikke bare sætte et højt finansieringsmål for at være på den sikre side? Nej. Af to årsager:

1. Du vil gerne nå langt hurtigt!

I crowdfunding er det altafgørende, at din kampagne kommer godt fra start. Det er vigtigt, fordi folk kan følge med i, hvor mange procent din kampagne er finansieret indtil videre – og her hjælper et tilpas lavt finansieringsmål dig.

Folk har en tendens til at støtte kampagner, de kan se, at andre finder interessante. Og den bedste indikator de har på det, er netop procentbarren, der afslører, om et projekt er 1% eller 50% finansieret på det pågældende tidspunkt.

2. Don't leave money at the table

Sætter du finansieringsmålet for højt, risikerer du at måtte vinke farvel til de penge, folk havde lagt i kampagnen, hvis den ikke går hjem (men som du jo sagtens kunne have brugt!). Derfor skal du hellere sætte finansieringsmålet til dét beløb, du minimum har brug for, i stedet for at risikere at få ingenting ud af dit hårde arbejde.

Og husk: Din kampagne kan sagtens blive over-finansieret! Det er der forskellige tricks til, som jeg deler med dig her (link til cross promotion) og her (link til stretch goals).

Det var de 3 trin til at finde dit finansieringsmål:

1) Lav et budget med de forventede omkostninger.

2) Overvej, hvilke omkostninger du selv kan dække.

3) Læg 20% oveni.

Nu ved du, hvordan du konkret sætter det rigtige finansieringsmål, og hvorfor du ikke skal gøre som Preben og blot gå efter et dejlig højt (men urealistisk) tal.

Så er det bare at sætte i gang med budgettet

Indlægget Sådan sætter du det rigtige finansieringsmål blev først udgivet på CrowdNerds.

5 huskeregler om gode rewards, der får folk til at støtte din crowdfunding-kampagne

admin — Wed, 23 Jun 2021 12:31:57 +0000

5 huskeregler om gode rewards, der får folk til at støtte din crowdfunding-kampagne

Hurtig quiz:

Hvad har de her tre ting til fælles?

1) Et virkelig nørdet brætspil

2) Et avanceret indkøbsnet med enhjørning-print

3) En drink til en forfatter

Svaret:

Det er alle sammen eksempler på rewards fra virkelig vellykkede crowdfunding-kampagner inde på Kickstarter.

Rewards er de belønninger, folk køber ind på, når de støtter en crowdfunding-kampagne.

Det kan være – og er ofte – et fysisk produkt. Som fx brætspillet og indkøbsnettet.

Men det kan også være en lidt sjov gimmick – som fx en drink til en af de forfattere, som står bag et nyt litterært magasin (så skåler de til gengæld også for dig). En vigtig pointe her er, at dine støtter skal synes det er sjovt – ikke kun dig

Det fantastiske ved rewards i en crowdfunding-kampagne er, at det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan tilbyde dine backers (selvfølgelig inden for platformens regler). Det er samtidig præcis derfor, at det kan være så svært.

Hvis de potentielle købere ikke ser værdi i de rewards, du tilbyder, så smutter de igen. Derfor er rewards en meget vigtig byggeklods i en succesfuld crowdfunding-kampagne.

Jeg har samlet 5 huskeregler til dig, så du kan lave de helt rigtige rewards til din kampagne:

1. Der skal være både til den tynde og den tykke pengepung

Når du opstiller dine rewards, skal du tænke over at lave forskellige prisniveauer, så alle kan være med. På den måde sikrer du, at alle der er interesserede i dit projekt har mulighed for at støtte i det niveau, de har det godt med.

Du skal samtidig tænke over at sprede dine rewards, så de rent prismæssigt differentierer sig fra hinanden. Hvis der er tre forskellige rewards på samme prispunkt, bliver folk forvirrede over, hvilken de skal vælge – og så vælger de ofte ikke noget. Det vil du selvfølgelig gerne undgå.

2. Du skal maks. opsætte 8 rewards

Mennesker er ikke gode til for mange valgmuligheder. Ligesom at det kan være svært at vælge en film på Netflix, fordi der er FOR mange film, så kan for mange rewards også forvirre potentielle købere. Hold dig derfor til 5-8 rewards.

Et lille OBS her: Når du laver en reward i 3 forskellige varianter, så gælder det som én reward. Fx hvis du tilbyder et produkt i forskellige farver eller mønstre.

Det gør de netop i denne crowdfunding-kampagne ovre på Coops platform. Jeg har rådgivet Mads og Jacob fra Skovhaver.dk i kampagnen, hvor de har forskellige rewards til forskellig størrelse pengepunge. Det, vi også har gjort, er at opstille valgmuligheder ved en reward: Nemlig 3 forskellige muligheder for rewarden ’Skovhavedesign’. Det har vi gjort for at gøre den så relevant for alle som muligt – og dermed øge sandsynligheden for, at folk køber netop denne reward.

3. Tænk i høj opfattet værdi

Du vil gerne have så meget finansiering ud af din kampagne som muligt, samtidig med at du gerne vil give værdi til dine backers. Der er ingen ide i at tilbyde rewards, som ender med at blive en dårlig forretning for dig.

Det følgende kommer måske til at lyde lidt kringlet, men følg lige med her:

Den finansielle gevinst er størst, når du tilbyder rewards, du selv har kontrol over. Det kan være dit eget produkt eller din tid.

Hvis du derimod laver rewards, som du skal købe dig til, så ryger en stor del af den finansielle gevinst i andres lommer end din. Det er jo ikke pointen med at få finansiering til dit projekt.

Det gælder altså om at tænke i høj opfattet værdi fra køberens synspunkt, men så billigt som muligt for dig. Et kaffekort på 10 kopper kaffe til 200 kroner vil eksempelvis opfattes som høj værdi af køberen, men din omkostning (hvis du selv har en kaffebar) vil være nogle kroner per kop.

4. Der skal være en belønning

I en crowdfunding-kampagne køber folk ind på rewards, der først bliver leveret om noget tid. Folk køber også ind på et mere usikkert grundlag, end hvis de køber i en normal webshop, simpelthen fordi at crowdfunding-kampagner typisk lanceres af iværksættere og mindre virksomheder, der skal bruge de rejste midler til et konkret projekt (der nogle gange tager længere tid end forventet).

Derfor skal du belønne de købere, der vælger at støtte din crowdfunding-kampagne. Det gør du bedst ved at tilbyde rewards til en billigere pris eller med noget ekstra lir.

Ved klart at skrive i din reward-beskrivelse, hvad man som køber sparer eller får oven i hatten, når vedkommende støtter kampagnen, giver du de potentielle købere et incitament til at købe nu og her.

5. Tænk i community

De bedste crowdfunding-kampagner er dem, der formår at tænke ’community-building’ ind i deres rewards. Det kan være, at du inviterer folk på et virksomhedsbesøg eller som her, laver rewards der giver købere grund til at blive ved med at komme igen.

Årsagen til at man gerne vil lave community-building er fordi, det i virkeligheden er den største gevinst du kan få ud af en crowdfunding-kampagne. Mens finansieringen er guleroden lige nu og her, så kan et community på den lange bane, være meget mere værd. Dine købere fra en crowdfunding-kampagne skal gerne blive til loyale kunder, der lægger mange flere penge i din forretning og – endnu bedre – fortæller om deres gode oplevelse med dit brand til venner og familie. Derfor skal du tænke i community-skabende rewards.

De var de 5 huskeregler om fede rewards

Følger du de her fem regler, har du et rigtig godt udgangspunkt for at lave rewards, folk med glæde vil smide deres penge efter – og som også giver mening for din forretning.

Hvis du gerne vil have helt konkrete idéer til rewards i alle afskygninger, kan du med fordel kigge denne liste igennem, som Kickstarter har stykket sammen.

Og ellers kan du også booke os til at hjælpe dig med at få sammensat de bedste rewards. Kontakt os her.

Indlægget 5 huskeregler om gode rewards, der får folk til at støtte din crowdfunding-kampagne blev først udgivet på CrowdNerds.

Hvad er en crowdfunding-platform?

admin — Fri, 11 Jun 2021 10:05:09 +0000

Hvad er en crowdfunding-platform?

En crowdfunding-platform er det mellemled, der forbinder dig og dine backers. Crowdfunding-platformen gør det muligt for dine ideelle kunder at finde dit projekt, og platformen sørger for, at alle transaktioner foregår på lovlig og ordentlig vis.

Platformene fungerer i det store og hele ens. Her er tre basale funktioner på en crowdfunding-platform:

Platformen faciliteter transaktionerne mellem kampagne-ejer (det er dig) og backer (det er dem, der vælger at støtte dig).
Platformen er ikke ansvarlig for kampagnernes indhold, rewards og løfter – det er du.
Platformen kan frit til- og fravælge, hvilke projekter de vil have liggende – derfor er det vigtigt at lave sin research og forberede sit kampagnemateriale grundigt, så det passer til den platform, du vil anvende.

Hvad består en kampagne af på en crowdfunding-platform?

Du opsætter grundlæggende kampagner på samme måde på de forskellige platforme.

Du vil oftest blive mødt af nedenstående opsætning, hvor du selv skal udfylde:

Video eller billede
Finansieringsmål
Rewards
Beskrivelse

Dette udgør de basale karaktertræk på en crowdfunding-platform. Derudover kan de variere i en uendelighed, fx sådan:

Platformenes forskellige fokusområder (IDA Crowdfunding har eksempelvis et stærkt fokus på opfindelser og innovation)
Platformenes finansieringsmodel (alt-eller-intet vs. fleksibelt mål – link til artikel om forskelle ml. Kickstarter og Indiegogo)
Platformenes cut – langt de fleste ligger et sted mellem 0-9%.

Det er disse forskelle, der bliver afgørende, når du researcher på, hvilken platform dit projekt skal ligge hos.

Vil du have en kort guide til de danske platforme, kan du læse mere i indlægget her.

Kigger du mere på Kickstarter eller Indiegogo, kan du med fordel læse indlægget her.

Der findes naturligvis endnu flere platforme. Hvert enkelt land har lokale crowdfunding-platforme, præcis som vi har i Danmark. Eksempelvis er Ulule stor i Frankrig, mens Startnext er stor i Tyskland. Men når jeg hjælper folk med deres crowdfunding-projekter, er det ofte ovenstående platforme, som vi bruger.

Kan jeg lave crowdfunding på min egen hjemmeside?

Ja, det kan du godt.

Er det noget, jeg anbefaler?

Nej, det er det ikke.

Af (mindst) 3 grunde:

Platformene har styr på alt det tekniske, så du kan fokusere på at lave en super fed kampagne.
Folk er mere tilbøjelige til at smide deres kortoplysninger ind på en side, de kender. Der er større sandsynlighed for, at flere kender den valgte crowdfunding-platform end dit brand.
Platformene har et publikum, du kan lukrere på. Det er ingen garanti, men når du lancerer dit projekt på en crowdfunding-platform, kan du håbe på noget organisk trafik direkte fra platformens besøgende.

Argumentet for at lancere en crowdfunding-kampagne i eget hus, er selvfølgelig kontrol. Men for langt de fleste kampagner vil det ikke opveje de fordele, der ligger i at vælge en etableret crowdfunding-platform.

Indlægget Hvad er en crowdfunding-platform? blev først udgivet på CrowdNerds.